EU i dagens og weekendens aviser den 13.05. - 15.05.2023.

Tophistorier

Problemer med EU's flygtningeaftale får konsekvenser for Danmark
Flere af weekendens og dagens aviser skriver om EU's flygtningeaftale, som betyder, at asylansøgere skal registreres og sagsbehandles i det første land, de ankommer til. Såfremt flygtninge rejser videre til et andet land, kan de sendes tilbage til det første modtagerland. Men Italiens nyligt erklærede undtagelsestilstand på området, kan skabe problemer for de øvrige EU-lande.Kristeligt Dagblad skriver mandag, at Tyskland er i færd med at gøre op med sin liberale flygtningepolitik, og Tysklands socialdemokratiske indenrigsminister, Nancy Faeser har sagt, at Tyskland støtter kontrol med asylansøgere ved EU's ydre grænser. Marcus Engler, som er migrationsforsker ved De-ZIM-instituttet, det tyske center for integrations- og migrationsforskning i Berlin, påpeger vigtigheden af, at man enes om en fælles asylpolitik i EU. "Efter forskellige mere eller mindre mislykkede reformforsøg ønsker mange i Bruxelles, at man når til enighed for enhver pris," siger han og understreger, at EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har signaleret, at man bliver nødt til at komme migrationskritiske lande som Polen og Ungarn i møde. Marlene Wind, professor fra Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet, vurderer, at de to yderste bevægelser i asylpolitik i EU er begyndt at nærme sig hinanden. Den humanistiske fløj er blevet mere realistisk, og højrefløjen er blevet mindre kategorisk. "Der er en form for gryende konsensus i EU om, at vi ikke vil overrendes af migranter fra Afrika og andre steder, men samtidig må gøre noget for at rekruttere kvalificeret arbejdskraft udefra," siger hun. Den tyske indenrigsminister, Nancy Faeser, erklærede på tv, at hun var i gang med at løse det mest uløselige problem i EU i kraft af at skabe et fælles momentum for håndteringen af det stigende antal flygtninge og migranter, som ankommer til EU-landene. Det skriver Politiken lørdag. Den pågående konflikt foregår typisk mellem Italien, Grækenland og Spanien, som er de første modtagerlande, og så Ungarn, Polen og Danmark, som er uvillige til at deltage i en solidarisk fordeling af flygtningene. Tyskland tilslutter sig derfor et forslag, som EU-Kommissionen i over to år har forsøgt at skaffe opbakning til blandt EU-landene: At asylansøgere så vidt muligt skal have lynbehandlet deres sag direkte ved EU's ydre grænser, og at de, der afvises, i en fart skal sendes tilbage, hvor de kom fra. Den tyske migrationsekspert Gerald Knaus fra tænketanken European Stability Initiative, mener, det er en alvorlig udfordring: "Grænsestater som Ungarn, Polen eller Grækenland vil aldrig gå med til forpligtende asylbehandling ved deres grænser, så længe det ikke på forhånd er afklaret, hvad der skal ske med de afviste ansøgere", siger Knaus til Spiegel. "Jeg anser det for ekstremt usandsynligt, at fremskridt på EU-plan rent faktisk vil ændre situationen ved de ydre grænser".

I Indblik skriver Jyllands-Posten mandag blandt andet: "En række lande i EU er nemlig ikke gearet til at modtage de asylsøgere, som de ifølge EU-regler er forpligtet til. [...] "Systemet er brudt sammen," siger professor Marlene Wind fra Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet. Konkret handler det om den såkaldte Dublin-forordning vedtaget i EU. [...] For det første kan det blive svært at sende asylsøgere tilbage til disse lande, fordi landene i forvejen er presset. Derudover er der eksempler på, at asylsøgere vandrer op gennem Europa uden at blive registreret, før de når til f.eks. Danmark. Enten fordi ankomstlandene ikke vil registrere dem, eller fordi de ikke har ressourcer til det. "Særligt under den store flygtningekrise i 2015 var mange af yderlandene i unionen rasende over, at de ikke fik tilstrækkelig hjælp fra resten af EU," siger Marlene Wind. [...] "EU har længe forsøgt at lave en ny fælles flygtningepolitik, men det er ikke lykkedes. Lande som Danmark, der ligger langt fra Europas grænse, er ikke interesserede i at tilslutte sig en fordelingsnøgle, fordi det formentligt vil betyde væsentligt flere asylsøgere," siger Marlene Wind. [...] Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad (S) har ikke ønsket at stille op til interview, men skriver i en e-mail, at situationen er "bekymrende": "Dublin-samarbejdet er en af hjørnestenene i det europæiske asyl- og migrationssamarbejde, og det er helt afgørende, at det fungerer. Migrationspresset på Europa er for tiden så stort, at nogle lande har svært ved bl.a. at finde indkvarteringspladser." Han tilføjer, at der på EU-plan arbejdes for at finde en fælles løsning. "Situationen viser med al tydelighed, at det nuværende asylsystem er forældet og uretfærdigt. Det er derfor, vi i Danmark går forrest for at skabe et nyt asylsystem med modtagecentre uden for Europa. Det vil være mere humant og samtidig sikre, at vi har mere kontrol med tilstrømningen," skriver Kaare Dybvad."

Berlingske bringer en analyse af korrespondent Uffe Taudal. Han skriver blandt andet: "En dansklignende flygtningedebat har taget fart syd for grænsen. Kravene fyger gennem luften om hjemsendelse, udvisninger og grænsekontrol, mens det yderste højre dundrer frem. Samtidig er den gamle strid om solidarisk fordeling af asylsøgende migranter i EU ved at blive genoplivet. [...] Men nu er man begyndt at fjerne forhindringerne for en skærpet kurs i Tyskland, hvor en næsten dansklignende flygtningedebat i disse dage har taget fart. "Det er kun forbundsregeringen, der har nøglen til at kontrollere og begrænse migrationen," lød det onsdag ifølge Hessenschau fra delstaten Hessens konservative ministerpræsident, Boris Rhein, der talte på vegne af de 16 tyske delstater. [...] Spørgsmålet er, hvor længe tilfredsheden vil vare. Mens danskere og andre europæere har taget sig til hovedet over Merkel, har det samtidig kunnet løse en del problemer i andre lande, at asylsøgere efter ankomsten til EU i stort tal er blevet modtaget i Tyskland. [...] Tyskland ønsker en mere effektiv beskyttelse af EU’s ydre grænser og vil have, at asylsøgere "næsten uden chance" for asyl skal have en hurtig behandling af deres ansøgning i det første EU-land, hvor de ankommer. [...] Ingen forestiller sig, at det vil blive let at genåbne den betændte debat og sikre et system, som EU-landene derefter rent faktisk følger. I en nylig tale i EU-Parlamentet fastslog kansler Scholz, at det er nødvendigt at demonstrere, at EU-landene kan udvise "europæisk solidaritet". [...] Den tyske kanslers tale over for EU-politikerne og hans indkaldte topmøde med delstaterne understreger, at Scholz er klar over, at det er nødvendigt at gøre noget."

Information bringer en kommentar af Kasper Sand Kjær, udlændinge- og integrationsordfører for Socialdemokratiet. Han skriver blandt andet: "Omkring halvdelen af dem, som kommer til Europa og søger asyl, har ikke reelle beskyttelsesbehov. Og er derfor ikke flygtninge, men migranter. [...] Senest har Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, besøgt statsminister Mette Frederiksen (S) af præcis de årsager. Fordi han mener, at Sverige kan lære af Danmarks udlændingepolitik og opstramninger på området. [...] Derfor er Danmark faldet fra en femteplads i 2014 til nu en 19. plads på listen over, hvor mange asylansøgere der kommer til de forskellige EU-lande. Vi har vist, at det kan lade sig gøre at få styr på tilstrømningen. Det er afgørende, især i lyset af, at vi nu igen ser stigende strømme af flygtninge og migranter til Europa. [...] Det skammer vi os ikke over i Socialdemokratiet. Tværtimod. Jeg er stolt af, at mit parti leder en regering, der går forrest i Europa på udlændinge- og asylpolitik."

Den italienske regering er officielt yderst indvandrerkritisk, men samtidig må regeringen anerkende behovet for indvandring som en finanspolitisk nødvendighed. Det skriver Kristeligt Dagblad lørdag. Italiens minister for landbrug og fødevaresuverænitet, Francesco Lollobrigida, vakte opsigt og fik kritik for sin udtalelse: "Vi kan ikke overgive os til idéen om etnisk udskiftning. Italienerne får færre børn, og så udskifter vi dem med nogle andre. Det er bare ikke vejen frem." Han forklarede efterfølgende, at han blot ønskede at tale om regeringens indsats for landets børnefamilier og få italienske kvinder op på niveau med andre EU-lande.

På trods af at Danmark er det eneste land med grænsekontrol op til andre lande, er der aldrig tidligere kommet så mange udlændinge til Danmark, viser tal fra Danmarks Statistik. Det skriver Berlingske mandag. Men ifølge erhvervsorganisationen SMVdanmark er det positivt. "Det er superpositivt af tre grunde. Det gør det muligt for virksomhederne at udnytte momentum i økonomien, det presser inflationen ned, og det styrker de offentlige finanser i en tid med hård demografisk modvind," siger seniorøkonom Thomas Gress. Med til forståelsen af tallene hører, at indvandrerne i høj grad er personer i den erhvervsdygtige alder, og over halvdelen kommer fra EU/EØS-lande. Blot en femtedel består af indvandrere fra lande uden for Vesten.
Jyllands-Posten, man, s. 1, 6-7; Kristeligt Dagblad, man, s. 1-4, lør, s. 2, 7; Berlingske, lør, s. 20, man, s. 5; Information, lør, s. 19; Politiken, lør, s. 12, 13 (15.05.2023)

Nu er det knald eller fald for Erdogan
Flere af weekendens og dagens aviser beretter om søndagens valg i Tyrkiet.Berlingske skriver i sin leder i dag blandt andet: "Heldigvis har Tyrkiet stadig nogle demokratiske funktioner i behold. [... ] For første gang bliver Erdogan udfordret af en samlet opposition under ledelse af Kemal Kılıçdaroğlu, der har lovet at bringe Tyrkiet tilbage på det sekulære og demokratiske spor. Oppositionslederen vil dermed gøre op med mere end to årtiers forsøg på at undergrave det demokratiske Tyrkiet, som tidligere var europæisk i sine grundholdninger. [...] Tyrkiet er kandidatland til at blive medlem af EU. Det sker nok aldrig, og det har været et af Erdogans argumenter for at gå egne veje - at Europa ikke vil Tyrkiet. Tyrkiet skal heller ikke være medlem af EU. Dertil er der for meget, der skiller os. Men Tyrkiet har en rolle at spille i en vestlig alliance med demokrati og frihed."

Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Per Nyholm, publicist, tidl. udenrigskorrespondent. Han skriver blandt andet: "Valg i demokratisk indrettede lande er behæftet med den ulempe, at man aldrig kan vide sig sikker på deres udfald - således også denne søndags parlaments- og præsidentvalg i Tyrkiet, Vestens vanskelige forbundsfælle ved Bosporus, medlem af Nato, kandidatmedlem af EU, en historisk etableret kultur og civilisation med egne meninger, som ikke altid forstås uden for Tyrkiet. [...] Erdogan kan være irriterende. Vil Kilicdaroglu være bedre? Formentlig. Tilbage står, at vi ikke kan undvære Tyrkiet, slet ikke i den storkrig, som et fascistisk Rusland for tiden fører mod Europa i Ukraine."

Da Erdogan kom til magten for tyve år siden, blev han hyldet af Vesten som den person, der kunne forene islamisme med parlamentarisk demokrati og EU-orienterede reformer. Men den optimisme er støt blegnet. Det skriver Jyllands-Posten søndag. På trods af at mange fortsat bakker op om ham, er der flere kritiske røster blandt befolkningen, dels grundet den vaklende økonomi, men også den ændrede forfatning, der ændrede landet fra parlamentarisme til præsidentstyre og derved gav Erdogan mere magt.

Information skriver i sin leder lørdag blandt andet: "Valgkampens slutspurt har tilvejebragt mere klarhed om hovedsagen: at socialdemokraten Kemal Kilicdaroglu fra partiet CHP alene konfronterer Recep Tayyip Erdogan i duellen, der vil afgøre Tyrkiets fremtid. [...] At Kemal Kilicdaroglu i vestlige medier fremstår som inkarnationen af respekt for demokrati og menneskerettigheder - for eksempel lover han at rette sig efter afgørelser ved Den europæiske Menneskeretsdomstol, som Erdogan har ignoreret i årtier - er blandet op med en sjat kynisk populisme. [...] Kontrol med justitsvæsen, militær og centralbank blev fulgt af ensretning af medierne og vilkårlige fængslinger af folk, der vovede at kritisere præsidenten på Facebook. Dertil en selvhævdende udenrigspolitik, der har bragt Tyrkiet tæt på Vladimir Putin, men på kant med USA og EU. Også det har modkandidaten lovet at rette op på med løfte om tilnærmelser til EU. Men kan han? Korruptionen går dybt i alle hjørner og forsvinder ikke med et fingerknips. Og som netmediet Politico noterede i en analyse forleden, så elsker EU netop Erdogan for hans udemokratiske klientilisme og de nationale tirader og fornærmelser, der fastholder EU som fjendebillede. [...] Det korte af det lange er, at EU ikke har planer om at lukke Tyrkiets 85 millioner muslimer ind i den kristne klub. Der vil højst blive tale om visalettelser og opdatering af toldaftalen fra 1995, men alle ved, at fuldt medlemskab ikke bliver realiseret. Heller ikke selv om den nye magthaver i Ankara bliver en bebrillet socialdemokrat med en mild fremtoning. Hvis han da i det hele taget får lov at vinde valget. Vi får se."

Tyrkiets præsidentvalg kan have indflydelse på, om Sverige kommer med i Nato eller ej. Og op til valget er Sverige kommet med flere indrømmelser til Erdogan. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. Kardinalpunktet handler om den kurdiske bevægelse PKK, der er at finde på både EU's og USA's terrorliste. Erdogan opponerer kraftigt imod Sverige, der huser PKK-sympatisører. Sveriges udenrigsminister, Tobias Billström (Moderaterne), lovede i oktober en hårdere kurs mod PKK, og regeringen lovede desuden at behandle uafklarede tyrkiske udleveringsanmodninger "hurtigt og omhyggeligt". Intet har dog hidtil blødgjort Erdogan. Til gengæld har hans modstander, Kemal Kilicdaroglu, lovet at godkende Sveriges ansøgning, hvis han bliver præsident.

Hvis Kilicdaroglu vinder valget, er han indstillet på at stoppe den tyrkiske veto mod Sveriges Nato-medlemskab. Det skriver Altinget lørdag. Amanda Paul, der er politisk senioranalytiker ved European Policy Centre, udtaler: "Kilicdaroglu kommer ikke til at træde ind i embedet og så pludselig nedlægge veto mod Sverige igen. Det ville både være højst usandsynligt, og det ville være virkelig dumt, for det ikke er en særlig effektiv måde at genstarte forholdet med Nato". Kilicdaroglu har ligeledes lovet, at Tyrkiet skal forbedre samarbejdet med EU og måske endda genansøge om medlemskab. Emre Gönen, der er professor i tyrkisk politik og EU fra Bilgi Universitet, mener dog ikke, at den situation er reel: "Jeg tror ikke, at det vil ske. Og jeg tror også, at EU er meget komfortabel med den nuværende status, hvor tiltrædelsesforhandlingerne med Tyrkiet er indefrosset," udtaler han. Amanda Paul opfordrer EU og Tyrkiet til at styrke samarbejdet og genopbygge tilliden til hinanden ved at fokusere på udenrigs- og sikkerhedspolitik. Mine Eder, der er der er professor i statskundskab og internationale relationer fra Bogazici Universitet, mener også, at der skal fokuseres på flygtningeproblematikken: "Der er noget helt unikt uetisk i den flygtningeaftale som EU og Tyrkiet har lavet. Det generer både de europæiske idealer til at begynde med, men også Tyrkiets position i det. Så der er et behov for at genforhandle aftalen." Amanda Paul tilføjer i den sammenhæng: "EU har ikke selv formået at lave en flygtningepolitik endnu, det er et område, hvor det er virkelig svært at finde et fælles fodslag. Det er et internt EU-problem lige så meget, som det er et Tyrkisk problem."

Jyllands-Posten skriver i sin leder lørdag blandt andet: "Et kriseramt Tyrkiet, delvist sat uden for det gode internationale selskab, går til valg søndag. Efter 20 år ved magten har den tiltagende autokratiske evighedspræsident, Recep Tayyip Erdogan, stadig ikke fået nok. [...] Tyrkiet under Erdogan hører ikke hjemme i Nato og da slet ikke i EU. Det er helt hans skyld. Da han tiltrådte, blev han mødt med begejstring. Titlen som ”Årets Europæer” blev båret ham i møde. Et tyrkisk EU-medlemskab blev sat på skinner, og alle gode viljer mobiliseret. Men Erdogan satte det hele over styr. Og nu vil han genvælges igen. [...] Når han tordner mod EU, Nato, Sverige og dunkle sammensværgelser, finder det opbakning hos mange tyrkere, der åbenbart trækker rundt på et tilsvarende mindreværdskompleks. [...] Det kunne have været så godt med Tyrkiet. Landet burde være et knudepunkt mellem øst og vest, mellem Asien og Europa, med alle chancer som brobygger og formidler. Men det er endt med, at Nato kun tåler Tyrkiet på grund af dets strategiske placering på kanten af Mellemøstens krudttønde. Tyrkiet er dermed også de mange spildte muligheders land. Det er tid til en ny start. Det har Tyrkiet fortjent."

Kristeligt Dagblad bringer lørdag en nyhedsanalyse af Allan Sørensen, korrespondent i Mellemøsten. Han skriver blandt andet: "Vestlige lande ser gerne Tyrkiets præsident Erdogan lide et nederlag ved morgendagens valg. Men en radikal ændring af Tyrkiet kan være ønsketænkning. [...] EU's forhold til Tyrkiet blev forværret, da Erdogan i 2015 truede sig til økonomisk hjælp ved at lufte idéen om at lade syriske flygtninge strømme ind i Europa. [...] Af taktiske grunde har præsidentkandidat Kemal Kilicdaroglu holdt det betændte kurdiske spørgsmål på sikker afstand for ikke at skade sig selv. [...] Givetvis udspringer hans idé om at sende de adskillige millioner flygtninge hjem hurtigst muligt af en særlig populisme, der aner, at den almene tyrk er træt af de mange flygtninge. Men måske mener han, hvad han siger. Og hvis det er tilfældet, vil Kemal Kilicdaroglu fremstå væsentligt hårdere end Erdogan på et af de punkter, hvor Tyrkiets økonomiske tilstand og de mange flygtninges basale rettigheder møder hinanden."

Udover at blokere for Sveriges optagelse i Nato, har Tyrkiet lagt sig ud med de øvrige medlemslande ved at investere i et russisk antiluftskytssystem. Det skriver Børsen lørdag. Tyrkiet deltager heller ikke i fordømmelsen af Ruslands invasion af Ukraine og Vestens sanktioner mod Rusland. Tværtimod er den tyrkiske eksport til Rusland steget, og Erdogan har planer om en "gashub" i Tyrkiet, hvor man importerer naturgas fra flere lande og reeksporterer til EU. En del af den gas kan komme fra Rusland.
Berlingske, søn, s. 24-25, 2; Jyllands-Posten, søn, s. 38, 10-12, lør, s. 15, 36; Information, lør, s. 24; Kristeligt Dagblad, lør, s. 7-9, 9; Altinget, lør; Børsen, lør, s. 22-23 (15.05.2023)

Prioriterede historier

Tjek lige rejseforsikringen, inden du køber flybillet
Selv om EU-domstolen har afsagt dom om tilbagebetaling af coronastøtte på omkring 7,5 milliarder kroner, så forsikrer SAS, at det er sikkert for kunder at købe flybillet hos selskabet. Det skriver Politiken søndag. EU-domstolens afgørelse omstøder EU-Kommissionens tidligere godkendelse af statsstøtten. Jacob Pedersen, aktieanalysechef hos Sydbank, siger, at SAS ikke har de 7,5 milliarder, som de skal betale tilbage, men det er dog ikke sikkert, at SAS overhovedet kommer til at skulle tilbagebetale det store beløb, vurderer aktieanalysechefen. EU-dommen kommer ubelejligt, midt i at SAS er i færd med at søge at gennemføre en redningsplan, og en konkursbeskyttelsesproces ved amerikanske domstole. Til Børsen udtaler Jacob Pedersen, at dommen kan få negative konsekvenser for SAS’ redningsplan. “Det er uklart, hvad det her kan medføre. Men man skal gøre sig klart, at SAS ikke vil være i stand til at betale 7 mia. kr. tilbage, heller ikke efter en ny kapitalrejsning. Og den nuværende redningsplan handler blandt andet om, at Danmark vil øge sin andel af SAS til omkring 30 pct., og det skal jo også igennem en EU-godkendelse, hvilket kan se yderligere svært ud i lyset af dommen.”

Jyllands-Posten skriver i en leder søndag blandt andet: "EU-retten imødekom en klage fra konkurrenten Ryanair over den statsstøtte på 7 mia. kr., der blev SAS til del under coronakrisens nedlukning af luftfarten. Et nederlag for de danske og svenske stater. Et nederlag for EU-Kommissionen og konkurrencekommissær Margrethe Vestager, som oprindeligt godkendte statsstøtten på et for løst grundlag. Men i særdeleshed et nederlag for SAS, som længe har balanceret på randen af krak efter at have søgt ly for sine kreditorer under en amerikansk konkursbeskyttelse. Dermed slutter sagen ikke. Dels skal hele processen nu gå om med ny støttebehandling i kommissionen, sandsynligvis med et andet udfald, end førstebehandlingen resulterede i. Dels overvejer Finansministeriet at anke kendelsen til EU-Domstolen. Og derfor har SAS i første omgang kunnet garantere, at selskabets drift fortsætter upåvirket af EU-slagsmålet. [...] Til gengæld kan sagen vise sig at rumme en historisk dyr, men i stigende grad attråværdig exit-billet for staten til gavn for fremtidige generationer af skatteydere, som vil betakke sig for som forgængerne at blive indforskrevet som tvungne medejere af et notorisk nødlidende luftfartsselskab. En sandsynlig udgang på den mere end almindeligt uskønne statsstøttesag er nemlig, at SAS, som vi kender det, må ophøre med at eksistere. Det vil sige begære sig selv konkurs og lade aktionærerne - herunder de svenske og danske stater, der tilsammen ejer 44 pct. af virksomheden - betale regningen. Hvorefter varemærket SAS kan føres videre i et nyt og væsentligt slankere selskab under nye ejere."
Politiken, søndag, s. 8; Jyllands-Posten, søndag, s. 38, lørdag, s. 2; Børsen, søndag, s. 2-3 (15.05.2023)

Nye EU-regler for AI kommer tidligst om et år
EU-kommissær Margrethe Vestager siger, at EU’s nye regler omkring regulering af kunstig intelligens (AI), tidligst vil kunne træde i kraft i slutningen af 2024. Det skriver Børsen søndag. Som ledende næstformand i i EU-Kommissionen har Margrethe Vestager ansvar for konkurrence, digitalisering og tech-regulering. "Hvis vi når en politisk enighed i år, så er best case-scenariet, at der går et år, før det får effekt. Worst case tænker jeg kan være tre år,” vurderer Margrethe Vestagers, som pointerer, at det ikke betyder, at man også skal stoppe med at diskutere brugen af AI i f.eks. læring og undervisning: "Der er så mange ting, man kan diskutere i mellemtiden. Man behøver ikke at lade diskussionen om kunstig intelligens ligge," udtaler Margrethe Vestager. Regulering af AI i EU, og forhandlinger med USA og G7-landene om et fælles standpunkt omkring det samme prioriteres højt af Margrethe Vestager. "Det strategiske valg, som blev truffet, dengang vi udviklede vores forslag til en AI Act, har vist sig at komme godt tilbage. Det valg, vi traf, var at lade være med at regulere teknologi, men at regulere brugen af teknologien," forklarer Margrethe Vestager og fortsætter: "Havde vi forsøgt at regulere teknologi, så ville vi allerede nu have været bagefter. Siden vi fremsatte lovforslaget for to år siden, har Chat GPT og flere andre tjenester jo meldt sig i vores virkelighed." I juni ventes Europa-Parlamentet at stemme om sin standpunkter på området og herefter påbegynder de afgørende forhandlinger Parlament, Kommission og Ministerråd imellem. "Vi håber meget på at kunne begynde forhandlingerne inden sommer, og det vil være supervigtigt at få en politisk aftale inden udgangen af året,” siger Vestager, som lover, at der vil blive fulgt op på spørgsmål om ophavsret, følsomme oplysninger og forretningshemmeligheder. "Vi følger selvfølgelig med i den teknologiske udvikling og matcher, hvordan vores lovgivning passer," siger Margrethe Vestager, som erkender, at der kan gå helt op til tre år, får de nye regler på området træder i kraft.

Information skriver lørdag, at de rammer for AI, som EU er i færd med at lave, blandt andet skal stille krav til brugen af AI på arbejdspladser og i sundhedsvæsenet. "Når man bruger kunstig intelligens, så skal det være sikkert, og man skal kende konsekvenserne af det. Efter min mening er det helt klassisk EU-lovgivning. Vi går ind og regulerer brugen af det. Dels for at undgå, at vi får skabt en opdeling af det indre marked. For hvis ikke vi laver en fælles EU-lovgivning, så kommer der individuelle lovgivninger i medlemslandene. Og dels for at beskytte dem, der bliver udsat for brugen af kunstig intelligens," forklarer Christel Schaldemose (S), medlem af Europa-Parlamentet og koordinator i IMCO, der er et industri- og forbrugerbeskyttelsesudvalg. Det indebærer, at der stilles krav til AI-systemer, som bruges i højrisikogruppen, det vil f.eks. sige sundhedsvæsnet eller i forbindelse med ansættelser eller fyringer på arbejdspladser. Derudover skal der også tages hensyn til demokratier, retsstaten, miljø og sundhed, og AI-systemer skal være testet, inden de frigives på det europæiske marked. F.eks. skal chatbots på offentlige hjemmesider underlægges minimale krav om åbenhed, og bestemte typer for AI, som f.eks. ansigtsgodkendelse vil blive enten helt bandlyst, eller som minimum underlægges stramme regler for brug. Christel Schaldemose understreger, at selvom man måske ikke rammer helt rigtigt med lovgivningen i første forsøg, så er det vigtigt, at der allerede nu sættes rammer og grænser for brugen af AI i samfundet. "Vi rammer formentlig ikke 100 procent plet, fordi det er et område i rygende udvikling, men vi bliver nødt til at sætte nogle rammer op. Vi skal være meget opmærksomme på ikke at være for styrede af konkret teknologi," mener Christel Schaldemose, og fortsætter: "Når vi taler om ChatGPT, så taler vi ikke om den specifikke model, men om grundmodeller og sprogmodeller, fordi det er den type af kunstig intelligens, vi taler om. Så vi skal beslutte, hvad vi gør med den type af model. Vi skal undgå at være alt for konkrete, samtidig med at der ikke er nogen tvivl om, at der er brug for, at vi får reguleret systemerne og de underliggende systemer." En overskridelse af EU’s kommende regler på området vil resultere i bøder på 20 millioner euro eller op til seks procent af en virksomheds omsætning. Schaldemose gør opmærksom på, at EU allerede har indført lovgivning, der regulerer platforme som Facebook, Twitter, Snapchat m.fl. Forordningen om Digitale tjenester (DSA) og forordningen om digitale markeder (DMA), indeholder allerede elementer, som gør regulering af brugen af AI hos f.eks. Snapchat mulig. "Når Snapchat, som en meget stor platform, skal efterleve DSA'ens regler, så er jeg sikker på, at der vil blive stillet krav til dem om, at de skal lave en risikovurdering, fordi det er børn og unge, som er målgruppen, og der er stor risiko for, at den kan komme til at gøre noget, den ikke skal, over for børn og unge. Så jeg tror, vi får den reguleret og håndteret over for børn og unge i forbindelse med DSA'en," forklarer Christel Schaldemose.

Dansk Erhverv mener, at det er vigtigt at skabe rammer, som faciliterer, at udviklingen af AI ikke kun kommer fra få ikke-europæiske virksomheder, og advarer samtidig imod, at man ender i et afhængighedsforhold til disse virksomheder, hvor man ikke kan fungere uden deres produkter. Det skriver Børsen søndag. "Afhængigheden af ikkeeuropæisk teknologi er mere fundamental, og derfor er der på tværs af Europa en stigende bekymring - både politisk og blandt virksomhederne - for afhængigheden af ikkeeuropæisk teknologi. Og dermed også Europas evne til at stå på egne ben, sikre sund konkurrence og skabe vækst og job i en digital økonomi," forklarer Casper Klynge, vicedirektør i Dansk Erhverv. Ioanna Constantiou, professor MSO på CBS og ekspert i digitale platforme, markedskonkurrence og kunstig intelligens, deler bekymringen. "Det er et stort problem. Og det handler ikke bare om prisdannelsen og den magt, AI-udbyderne får over andre virksomheder. Det er også et problem ud fra et teknologisk perspektiv, fordi de modeller, som f.eks. de amerikanske virksomheder tilbyder, er trænet med data fra deres markeder, og derfor er det ikke sikkert, de er lige så anvendelige i Europa. Så vi er nødt til også at have europæiske virksomheder, der udvikler kunstig intelligens. Det er sund fornuft," siger Ioanna Constantiou. Dansk Erhverv håber, at den kommende EU-lovgivning på området vil stille højere krav, der er med til at sikre konkurrence, valgfrihed og udvidet spillerum for europæiske virksomheder. Men, man er samtidig også nervøs for, om reglerne bliver så rigide, at de ender med at være en hæmsko. "Europa klarer sig godt ift. forskning og patenter, men reelt set sker kommercialiseringen og skaleringen uden for Europa. Når jeg besøger Bruxelles, fornemmer jeg også en underlæggende bekymring for, at Europa kommer til at gå glip af hele den her digitale økonomi og vækst, som er på vej. AI-forordningen skal reelt både åbne markedet og sætte krav til virksomhederne," forklarer Casper Klynge og fortsætter: "Men vi er nødt til at sørge for, at Europa får en rolle i det digitale århundrede, vi er midt i. Lige nu føles det mere for mange, som om Europa er ved at miste fodfæstet, i en tid hvor udviklingen går ekstremt stærkt. Danske virksomheder skal med på toget, men gøre det med omtanke."

Danske virksomheder har i årevis gjort brug af teknologier som Chat GPT. Det skriver Børsen mandag. Sammenlignet med resten af Europa er Danmark markant i front, når det gælder udbredelsen af kunstig intelligens. Danske Bank har f.eks. 200 robotter, som er udviklet til at styre hele, eller dele, af forretningsprocesserne. "Der er en accelererende udvikling lige nu og en kæmpe interesse for kunstig intelligens, men rent faktisk er det jo noget, vi har arbejdet med i flere år," forklarer Bo Svejstrup, teknologidirektør i Danske Bank, og uddyber: "Kunstig intelligens er blevet et vigtigt værktøj for hele tiden at kunne følge med i en mere og mere kompleks verden. Og det kommer til at påvirke mere og mere, i takt med at teknologien bliver mere moden." Hos Topdanmark bruger man AI i form af chat- og voicerobotter, men også til at vurdere om kunder skal have erstatning for skader. Hos Topdanmark er målet, at 80 procent af alle kundehenvendelser skal kunne håndteres af kunstig intelligens, indenfor 20 sekunder.
Børsen, søndag, s. 12, 4-5, mandag, s. 6-7; Information, lørdag, s. 10-11 (15.05.2023)

Naturen, som vi mister
Ifølge et notat fra Miljøministeriet til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, så modarbejder Danmark, og en række andre lande i EU, dele af EU-Kommissionens forslag til en naturgenopretningslov. Det skriver Information lørdag. Over 100 personer er blevet sigtet i forbindelse med en vejblokade på H.C. Andersens Boulevard i fredags. Det skriver Berlingske. Blokaden var arrangeret af Extinction Rebellion og dens formål var at protestere over klima- og økokollapset. "Det er ikke meningen, at vores protester skal gå ud over den enkelte. Det er rettet mod regeringen. Men vi er nødt til at oplyse om situationens alvor," udtaler Oskar Kluge, som deltog i demonstrationen. "Når det står så galt til, og vi får at vide, at vores regeringen gang på gang fejler i klimamål, bliver vi nødt til at ruske op i samfundet og forstyrre business as usual, fordi der skal ske noget andet," fortsætter Oskar Kluge og henviser til, at Frans Timmermanns, vicepræsident for Europa-Kommissionen, har sagt at børn og børnebørn kommer til at udkæmpe krige om mad og vand.

I et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag skriver Jens Bort, biolog, lektor emeritus, Hellerup, blandt andet: "Hverken blå eller røde regeringer har vedtaget effektive planer for at forbedre tilstanden i vandmiljøet siden årtusindskiftet. Udviklingen mod et bedre miljø i vandløb, søer og indre danske farvande har derfor stået stille i mere end 10 år, og Danmark vil ikke kunne leve op til EU's vandrammedirektiv i 2027 som ellers lovet. [...] Danmark har tilsluttet sig EU's vandrammedirektiv, som forpligter os til at etablere god økologisk tilstand i vandløb, søer og kystvande inden 2015 med mulig fristforlængelse til 2021 og sidste frist i 2027. I 2021 levede hverken vandløb, søer eller hav op til kravene, og f.eks. var kun 5 pct. af kystvandene i god økologisk tilstand. Faktisk er der en tendens til, at tilstanden forværres. Den dårlige miljøtilstand i vandmiljøet skyldes primært udledninger af næringsstoffer fra spildevand og landbrug, men også pesticider, råstofindvinding og fiskeri med bundslæbende redskaber har negativ effekt på havmiljøet. Der er med tidligere og nuværende regeringers helt utilstrækkelige indsats i de seneste 20 år ikke en kinamands chance for at nå vandrammedirektivets mål inden 2027. Så spørgsmålet må være, om politikerne bare har været ligeglade og sagt pyt med vandmiljøet - og i givet fald hvorfor? [...] Politikerne fortæller om store grønne ambitioner, samtidigt med at de kæmper imod EU's forsøg på at rette op på kalamiteterne. De burde i stedet ærligt fortælle, at de sætter kortsigtede hensyn til erhverv og udvalgte vælgergrupper højere end hensyn til natur og miljø og siger: pyt med vandmiljøet."

I et debatindlæg på Altinget fredag, skriver Danmarks Naturfredningsforening, Dyrenes Beskyttelse, Dansk Botanisk Forening, Dansk Geologisk Forening, Greenpeace, Verdens Skove m.fl., blandt andet: "Regeringen har stoppet loveftersynet på naturområdet til samtlige interessenters store forundring, og senest ønsker den at reducere ambitionsniveauet i EU's forslag om naturgenopretning. [...] EU Kommissionen har i årevis arbejdet seriøst med at vurdere naturens økonomiske bidrag til vores behov og ledsager deres forslag om en naturgenopretningsforordning med en økonomisk vurdering af omkostningerne ved at gennemføre forordningen. Kommissionen vurderer overordnet, at for hver euro investeret i naturgenopretning giver naturen mellem otte og 38 euro igen via økosystemtjenester. [...] For Danmark alene vurderer Kommissionen, at vi netto på samfundsniveau vil høste en gevinst på mere end 20 milliarder kroner. Årligt. På samrådet i april stillede miljøministeren imidlertid spørgsmålstegn ved EU Kommissionens beregninger. Han kunne dog ikke fremvise en dansk efterprøvning af beregningerne, endsige henvise til et igangsat dansk arbejde. I Danmark opfatter regeringen, i modsætning til EU, fortsat grundlæggende naturen som en "udgift". [...] Regeringen har valgt at opretholde de fem principper for minimumsimplementering af eksisterende EU-lovgivning, så al dansk lovgivning fortsat skal gennemføre EU-lovgivning ud fra en tilgang, om så lidt som muligt, så sent som muligt - hvis man da ikke kan bruge undtagelsesbestemmelser. Det er ikke en tilgang, som sætter Danmark forrest i den grønne omstilling. Vi måtte konstatere, at statsministeren fra Folketingets talerstol har meldt ud, at regeringen ikke vil genskabe de 30% af landarealet som natur, som EU's Biodiversitetsstrategi forpligter EU til. Forpligtelsen gælder nemlig på EU-niveau, og dermed ikke for det enkelte medlemsland. Med regeringens tilgang til EU's forslag om en fælles EU-lov for naturgenopretning, søger regeringen nu også at reducere ambitionsniveauet i kommende EU-lovgivning."

I et debatindlæg i Jyllands-Posten fredag skriver Egon Østergaard, formand, Dansk Ornitologisk Forening, blandt andet: "Folketinget har besluttet, at der skal speedes op på udbygningen af den vedvarende energi. Det er på høje tid at få reduceret klimaforandringerne, og der er ingen tid at spille, men i et debatindlæg i JP 22/4 lukker hele tre ministre øjnene for, at Danmark har internationalt vigtige naturområder, som også skal sikres. Minister for landdistrikter Louise Schack Elholm (V), klima-, energi og forsyningsminister Lars Aagaard (M), og miljøminister Magnus Heunicke (S) bedyrer i deres indlæg, at der vil blive taget hensyn til beskyttet natur, når en beslutning om placeringen skal tages. [...] Det lyder jo meget godt, men processen med at udvælge nye placeringer til de op til 450 meter høje testmøller vidner ikke om, at man overhovedet har tænkt på, at der er værdifuld natur derude, som Danmark har en international forpligtelse til at beskytte. [...] Danmarks Natura 2000-områder har deres ophæng i to EU-direktiver, Fuglebeskyttelsesdirektivet og Habitatdirektivet, og dem kan man ikke blot se bort fra. Det er en forpligtelse, vi har, så det forekommer nærmest som en hån mod den naturbeskyttelse, som tidligere ministre og regeringer har forpligtet sig til, at dette er skrevet helt ud af ligningen fra begyndelsen. Så på trods af ministrenes forsikringer om, at der nok skal blive taget hensyn til naturen senere i processen, kan jeg være alvorligt nervøs for, at det alene bliver til lidt grøn maling på vingespidserne."
Information, lørdag, s. 12-20; Jyllands-Posten, søndag, s. 37; Altinget, fredag; Berlingske, lørdag, s. 17 (15.05.2023)

Arbejdsmarkedspolitik

Venstre: LA's angreb på måltal for topposter er en omgang letkøbt profilering
I et debatindlæg på Altinget skriver Linea Søgaard-Lidell (V), medlem af Folketinget, blandet andet: "For mig er det en sag om frihed. Frihed til, at alle har samme muligheder - uanset køn. Det gælder også frihed og mulighed for at udfolde og forfølge sit talent. Derfor mener jeg som liberal, at det er vigtigt, at vi også sikrer en reel ligestilling i samfundet og på arbejdsmarkedet - ikke bare en ligestilling på papiret. Og at vi forholder os til de problemer, som der fortsat er for kvinders ligestilling. Jeg oplever derimod, at andre liberale og borgerlige ikke bare negligerer problemet, men også holder liv i myter på området. [...] Jeg kunne for eksempel læse Liberal Alliances ligestillingsordfører her i Altinget slå på tromme for, at grunden til, at der ikke er flere kvinder i toppen af erhvervslivet, simpelthen er fordi, kvinder ikke har samme ambitioner som mænd. Og fordi kvinder i deres natur er mindre frembrusende end mænd. [... ] Derfor vil Liberal Alliance afskaffe den lovgivning, som for nyligt trådte i kraft, og som beder store virksomheder både udforme en politik for ligestilling og opstille et måltal for det underrepræsenterede køn i virksomhedens ledelsesposter og bestyrelser. Og lad mig lige slå det fast: Det ville være en virkelig dårlig idé at følge Liberal Alliances forslag. Andelen af kvinder i bestyrelser i danske virksomheder har stået stille siden 2014. På 19 procent. Vi har ikke set en generel udvikling, selvom der er blevet talt mere og mere om diversitet, og selvom nye årgange af veluddannede kvinder er kommet ind på arbejdsmarkedet. Blandt de virksomheder, som er underlagt lovforslaget, havde 44 procent ikke én eneste kvinde i deres bestyrelse i 2021. Er det så fordi, der ikke er kompetente kvinder derude, som har ambitioner om ledelse, som Liberal Alliance mener? Den køber jeg simpelthen ikke. [...] Endeligt er der også det faktum, at hvis vi gennemførte Liberal Alliances politik, kunne konsekvensen blive langt strengere regulering. Der er nemlig vedtaget et direktiv i EU om kvinder i bestyrelser, som blandt andet vil kræve, at hvis der er to kandidater med samme kvalifikationer til en ledelsespost, så tvinges virksomheden til at ansætte kandidaten med det underrepræsenterede køn. Altså for det meste kvinder. Direktivet siger dog også at lande helt kan blive undtaget for det, hvis de allerede har national lovgivning på området. Det arbejder vi på at gøre brug af - altså at blive undtaget. Fordi vores danske regler om måltal er gode, og fordi de er bedre end de kommende europæiske."
Altinget, søndag (15.05.2023)

Det digitale indre marked

Overvågning: To af tre bruger arbejdsgiverens udstyr privat
En ny undersøgelse fra Datatilsynet viser, at regler for, hvor meget og hvordan en chef må kontrollere sine ansatte på job og i privat regis ikke overholdes. Det skriver Politiken lørdag. Derfor advarer Malene Matthison-Hansen, formand for Ansattes Råd i ingeniørforeningen IDA mod at man også bruger de kommunikationsværktøjer, som telefon eller computer, som ens arbejdsgiver stiller til rådighed i privat regis. "Arbejdsgiveren kan f.eks. holde øje med, om du besøger jobsøgningsportaler, søger på noget om graviditet eller sygdomme, er aktiv i en fagforening, i et politisk parti eller noget andet. En arbejdsgiver kan godt læse nogle ting ud af det og bruge det i sin vurdering af medarbejderne," forklarer Malene Matthison-Hansen. 30 procent af danske arbejdstagere får udstyr stillet til rådighed af deres arbejdsgiver. I USA har arbejdsgiveres overvågning af ansatte udviklet sig til ekstremer, og flere fagforeninger frygter, at udviklingen også ender der på denne side af Atlanten. Indenfor EU er der dog grænser for, hvor meget en arbejdsgiver må overvåge sine ansatte. blandt andet kræver EUS GDPR-lovgivning, at der skal foreligge gyldig grund for indsamling af data, og at overvågning skal være rimelig i forhold til formålet.
Politiken, lørdag, s. 5 (15.05.2023)

Finansielle anliggender

International topøkonom vil stramme grebet om boligejerne
Under det årlige besøg i Danmark fremhæver Den Internationale Valutafond (IMF), at regeringen skal være klar til at indføre yderligere tiltag for at øge arbejdsudbuddet, hvis dem, man allerede har iværksat, ikke virker efter hensigten, skriver Berlingske mandag. IMF er kommet med et fire sider langt papir, hvor der var 13 punkter med observationer og anbefalinger til regeringen. "Overvej ekstra stramning af finanspolitikken for at mindske prispresset og for at undgå et opadgående pres på inflationen," siger Kotaro Ishi, som står i spidsen for IMF. IMF regner med, at inflationen forventes at være på fire procent i år, hvilket er noget over de to procent, som er målsætningen for Den Europæiske Centralbank (ECB). Derudover viser kerneinflationen ikke tegn til at falde. IMF er bekymret over, at der over de næste to år vil ses lønstigninger på samlet set ti procent. "Kollektive lønforhandlinger resulterede i lønstigninger på omkring ti procent over de næste to år. Det ser ud til at være det samme som i Tyskland, men det bekymrende er, at det er historisk højt," siger Kotaro Ishi.
Berlingske, mandag, s. 3 (15.05.2023)

Grundlæggende rettigheder

Islands regering: Krigen i Ukraine har bragt Europas styrke og fælles værdier frem i lyset
Altinget mandag bringer et debatindlæg af Katrín Jakobsdóttir og Þórdís Kolbrún Reykfjörð Gylfadóttir, hhv. statsminister og udenrigsminister, Island. De skriver blandt andet: "Samarbejde mellem demokratiske lande er den mest effektive modgift mod totalitarisme. Med invasionen af Ukraine skal Europarådets kommende topmøde derfor styrke de principper og værdier, der samler os - særligt på tværs af de nordiske lande. [...] Krigens omkostninger har også været høje for Rusland. Tilliden til Putins Rusland tilhører fortiden og har ført til, at Rusland er blevet isoleret internationalt. [...] Vi har lagt stor vægt på vores indsats i Europarådet, som er en af de vigtigste internationale institutioner, når det gælder menneskerettigheder, demokrati og retsstaten. [...] Island har tilsluttet sig de tiltag, som EU har vedtaget, og vi har deltaget i alle sanktioner, der er blevet indført. Vi har stået bag Ukraine og talt deres sag i de internationale organer, hvor vi er medlemmer. [... ] Reykjavik-topmødet giver os en enestående mulighed for at styrke de principper, der dannede grundlag for Europarådets oprettelse, og for at udstikke en tydelig kurs fremad til gavn for borgerne i alle medlemsstater og resten af verden. Island forpligter sig til at gribe denne mulighed."
Altinget, mandag (15.05.2023)

Handel

Ukraines eksport af korn gennem Europa er ramt af store problemer
Korrespondenterne Jeppe Reedtz Husted og Poul Funder Larsen, skriver i et indblik i Jyllands-Posten mandag blandt andet: "Ukraines krigshærgede økonomi overlever på eksport af landbrugsprodukter. Men udskibningen i Sortehavet dikteres af Rusland, og voldsomt dyre transportsatser og manglende infrastruktur gør det svært for EU at skabe et velfungerende alternativ. [...] Med ét standsede Ruslands invasion al ukrainsk eksport ud af Sortehavet, og det skabte et stort og akut problem: Hvordan skulle Ukraine sælge de landbrugsprodukter, der sikrer landets økonomiske overlevelse? Svaret blev EU. Men et år efter at unionen med bulder og brag etablerede en række solidaritetsbaner, glider eksporten langtfra på skinner. En af de ukrainere, der står i spidsen for at koordinere landbrugseksporten, Mykola Moroz, beskriver Ukraines økonomiske livsnerve som en lus fanget imellem to negle - den ene tilhører Rusland, den anden EU. Med Europa-Kommissionens opbakning begrænser flere lande i Østeuropa nemlig de ukrainske eksportmuligheder trods stor utilfredshed internt i unionen. [...] "Transportomkostningerne på solidaritetsbaner udgør omkring 40 pct. af varens samlede pris. Under normale omstændigheder bør det ikke være mere end 10 pct.," siger en embedsmand i EU-systemet, der arbejder med området. [...] Kornaftalen, der trådte i kraft i august sidste år, forlængede Ukraine og Rusland først i november og sidenhen i marts. Seneste forlængelse gælder dog kun i 60 dage, og det betyder, at ukrainerne skal nå til enighed med russerne inden den 18. maj, hvis ikke eksporten over Sortehavet skal ophøre. [...] Internt i EU-systemet ledes samtidig med lys og lygte efter flere ruter, der kan bringe bare noget af kornet videre, når det kommer ind i Polen, Ungarn og Slovakiet. [...] Samtidig kæmper Kommissionen hårdt for at løse de problemer, som det ukrainske korn skaber, når det ikke når frem til eksporthavnene. Støttepakker til østeuropæiske landmænd, der er underløbet af billige ukrainske importvarer dumpet på lokale markeder, kan løbe op i mere end 1 mia. kr., mens en ny aftale begrænser importen til flere af EU's frontstater kraftigt. Begge dele har udløst en strid internt i unionen, hvor flere lande - herunder Danmark - sætter spørgsmålstegn ved fremgangsmåden."
Jyllands-Posten, mandag, s. 14-15 (15.05.2023)

Institutionelle anliggender

Afstanden mellem EU's budget og ambitioner
I en kommentar i Information lørdag skriver Rune Lykkeberg, chefredaktør på avisen, blandt andet: "For eurosocialister var onsdag en stor dag. Det, der med stort flertal blev vedtaget som en resolution i Europa-Parlamentet, var solidariske og progressive løsninger på kontinentet: En skat på finansielle transaktioner, som vil overføre midler fra investeringsaktiviteter til fælleskassen, og økonomiske sanktioner til de firmaer, som importerer varer til EU, mens de fastholder deres ansatte i fattigdom. Med resolutionen vil man beskatte aktiviteter, som ikke bidrager til fællesskabet, straffe dem, som underminerer den sociale kontrakt, og investere i den grønne omstilling, opbakning til Ukraine og Europas uafhængighed. “Disse kilder til indtægter vil ikke gå ud over europæiske borgere,” udtalte den spanske europaparlamentariker José Manuel Fernandes. “Vi har Ukraine, strategisk autonomi, klimafinansiering og digital omstilling, så vi har brug for at investere, ” slog den franske parlamentariker Valérie Hayer fast. [...] Desværre var det kun på papiret en stor dag for eurosocialister. For der er absolut ingen udsigt til, at resolutionen fra parlamentet bliver til noget i virkeligheden. De nationale politikere vil ikke, og EU's institutioner kan ikke gennemføre den plan, som der er massivt flertal for i parlamentet. EU-Kommissionen er ikke tilhængere af den slags offensive reformforslag, og nationalstaterne er dogmatisk imod, at EU får magt til at opkræve skat. Og eftersom den type beslutninger skal træffes ved enstemmighed, vil den sidste modstander af progressive fælles skridt have vetoret i Europa. Parlamentets resolution fremstår således mere som et debatindlæg end en politisk handlingsplan. Og det udstiller, hvor forskelligt man ser verden fra Bruxelles & Strasbourg og fra de nationale hovedstæder. Men europaparlamentarikerne har én pointe, som hverken kommissionen eller de nationale politikere kan afvise: Der er en åbenlys konflikt mellem unionens ambitioner, som er sat på spidsen med genopretningspakken NextGenerationEU, og unionens budget. Den kan man umiddelbart løse på tre måder. Man kan hæve medlemsstaternes bidrag markant - hvilket der ikke er opbakning til. Man kan sænke ambitionerne - hvilket der heller ikke er opbakning til. Eller man kan vælge en model, hvor man gør det lån, der finansierer Next-GenerationEU, så langfristet, at man reelt ikke betaler det tilbage. Det sidste er det mest sandsynlige, men det kræver, at man siger, at NextGeneration-EU var en engangsplan og ikke en ny retning for Europa. Og det mest sandsynlige bliver så på en måde til en falliterklæring, som afslører, at de nationale politikere ikke vil betale prisen for deres planer på Europas vegne. [...] For nylig erkendte økonomikommissæren Paolo Gentiloni i København denne strategis begrænsning og behovet for et større budget. Selv vores euroambivalente statsminister sagde for et par uger siden, at EU skal bruge “mange flere penge”, og “vi taler om milliarder - ikke i danske kroner, men i euro”. [...] Konfronteret med den offensive amerikanske omstilling og aggressive kinesiske handelspolitik er det latterligt at lade som om, vi kan få et stærkt europæisk modsvar uden at reformere unionen. De, der siger, at Europa skal præge en globalisering, der ikke er et ræs mod bunden, men mod toppen, må også være klar til institutionelle nybrud. Det gælder om at beskatte aktiviteter, der ikke allerede er beskattet af nationalstater, og skabe nye midler til de nye ambitioner."
Information, lørdag, s. 2 (15.05.2023)

Anders Vistisen anklages for hadtale: "Jeg tror ikke, jeg har sagt noget, som ikke er helt almindeligt at sige i folketingssalen i Danmark"
Medlemmer af Europa-Parlamentet anklager Anders Vistisen (DF), medlem af Europa-Parlamentet, for hadtale og vil have ham pålagt bøder for at bryde Parlamentets regler for sprogbrug. Det skriver Altinget lørdag. Det hele skyldes, at Anders Vistisen i en debat om Istanbul-konventionen i tirsdags om vold mod kvinder, sagde, at Islam er skadelig indflydelse, særligt i forhold til kvinders retsstilling og pigers rettigheder. Ytringen har skabt vrede hos andre parlamentsmedlemmer, som kalder Anders Vistisens udtalelser for "hadetale." Anders Vistisen kalder sagen et potentielt problem for ytringsfriheden. "Jeg tror ikke, jeg har sagt noget, som ikke er helt almindeligt at sige i folketingssalen i Danmark," udtaler Anders Vistisen, som dog medgiver, at det givetvis kommer til at have en indskrænkende effekt, hvis han ender med at blive sanktioneret.
Altinget, lørdag (15.05.2023)

Marokko, Qatar og Jordan betalte hotelovernatninger for EU-topfolk
Syv EU-kommissærer har fået deres udgifter til hotelophold betalt af regeringer fra tredjelande som Jordan, Marokko og Qatar. Det skriver Jyllands-Posten søndag. Det er mediet Politico, som har gennemgået samtlige 27 EU-kommissærers tjenesterejser de sidste tre år. Det viser sig blandt andet, at Josep Borrel, EUs spanske udenrigschef, ved fire lejligheder har fået betalt sit hotelophold i forbindelse med rejser uden for EU. En talsmand for Europa-Kommissionen forklarer, at betalingerne er sket "i henhold til diplomatisk gæstfrihed," og dermed er "i overensstemmelse" kommissionens adfærdskodeks. Kodekset dikterer, at "gratis rejser" eller "gæstfrihed" tilbud af en tredjepart, kun må accepteres, hvis dette er "i overensstemmelse med diplomatisk brug eller høflighed," eller hvis det er blevet forhåndsgodkendt af EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen. Også naboskabskommissær Oliver Varhelyi og indenrigskommissær Ylva Johansson har fået betalt ophold af tredjepart. For en måned siden trådte Henrik Holosei, EUs generaldirektør for "Mobilitet og Transport", tilbage efter en sag om tjenesterejser, der var betalt af udenlandske regeringer. Blandt andet fløj Henrik Holosei gratis med Qatar Airways ni gange, i samme periode som hans kontor forhandlede luftfartsaftale med Qatar. Efter en større korruptionsskandale i Europa-Parlamentet, er der øget opmærksomhed omkring, hvordan ikke-EU-lande forsøger at påvirke det politiske arbejde i EU. EU-Kommissionen arbejder på at præsentere et forslag til et nyt EU-organ, som skal behandle etiske spørgsmål, og som har til opgave at sikre, at identiske etiske standarder efterleves på tværs af alle EU-institutioner. Forslaget forventes at blive præsenteret inden sommerferien, men flere parlamentsmedlemmer kritiserer allerede forslaget for at være tandløst, da organet ikke vil få beføjelse til at efterforske sager om korruption.
Jyllands-Posten, søndag, s. 10 (15.05.2023)

Klima

Brug flyafgift til at skabe den grønne luftfart
Børsen mandag bringer en kronik af Claus Jensen, formand, Dansk Metal samt Lars Sandahl, adm. direktør, Dansk Industri. De skriver blandt andet: "Indfører regeringen en flyafgift, er det afgørende for at nå vores grønne mål, at provenuet føres tilbage til branchen. [...] Den langsigtede løsning for den grønne omstilling i luftfarten er jo ikke bare, at vi skal flyve mindre. Løsningen er, at lufttrafikken bliver en grøn og CO2neutral transportform. Det kommer til at koste rigtigt mange penge for luftfartsindustrien. Derfor er det helt afgørende, at politikerne ikke bruger luftfarten som en malkeko, der bare udnyttes til at finansiere alle mulige andre ting i samfundet. [...] En national flypassagerafgift på i gennemsnit 100 kr., hvoraf formentlig mindst halvdelen skal finansiere en forhøjet ældrecheck. Med en afgift på den størrelse bliver den danske afgiftsbyrde på luftfart mellem 20-25 pct. højere end den tilsvarende i Sverige, der er et af de otte andre lande i EU, der har en national passagerafgift. Sammenholdt med, at EU nu introducerer stigende iblandingskrav af bæredygtigt flybrændstof og opstramning af CO2-kvotesystemet, så bliver det nu markant dyrere at flyve fra Danmark. Det går ud over den internationale konkurrenceevne. [...] Hvis Danmark skal være det land, der går forrest i den grønne omstilling inden for luftfarten, så er det helt afgørende, at hele provenuet fra flypassagerafgiften også kommer til at gå til netop det - og ikke alt muligt andet."
Børsen, mandag, s. 30-31 (15.05.2023)

Energiselskab: Danmark risikerer at ende som et sort dieselhul mellem Tyskland og Sverige
Altinget bringer et debatindlæg af Christian Halleløv, global chef for eTransport i E.ON. Han skriver blandt andet: "Det vil være et politisk selvmål at tro, at vejafgiften kan stå alene. Vi er nødt til i langthøjere grad at hjælpe transportbranchen og de tunge køretøjer på vej med den svære grønne omstilling. Hvis ikke vi i Danmark følger med og støtter omstillingen økonomisk, opnår vi ikke det afgørende springbræt til at komme i gang nu. [...] Der kom først for alvor gang i produktionen af elbiler, da EU lovgav om, hvor meget CO2 man som bilproducent samlet må udlede. Det betød, at hvis man vil sælge fossile biler, skal man også producere nulemissionsbiler. Ellers vanker der bøder i en størrelsesorden, hvor det virkelig kan mærkes. [...] Nu er tiden så kommet til den tunge transport, og det er bydende nødvendigt med EU-tiltag - koblet med de nationale tiltag. [...] Transportbranchen har brug for langsigtede rammevilkår, før udviklingen for alvor kan tage fart. Vognmændene skal have et klart incitament for at foretage deres grønne investeringer, og der skal sikres kortsigtede, økonomiske støttemuligheder. EU-Kommissionen er allerede i fuld gang."
Altinget, mandag (15.05.2023)

Konkurrence

Forsker: Udviklingsøkonomier kan blive de store tabere af Vestens statsstøtte-kapløb
I et debatindlæg på Altinget mandag skriver Ulrich Elmer Hansen Senior forsker, DTU Wind and Energy Systems, blandt andet: "De omfattende statsstøtteprogrammer for grønne teknologier, der for nyligt er vedtaget i EU og USA vil sandsynligvis medføre en hjemtagning af produktionen af komponenter til solceller, elbiler og vindmøller. Ny forskning på DTU peger på, at udviklingslande i Sydøstasien kan ende med at blive de store tabere i dette grønne statsstøtte-kapløb mellem EU og USA som følge af nedlukning og færre investeringer f.eks. i solcellefabrikker. [...] Corona-pandemien gjorde det desuden meget klart, at det er særdeles sårbart at være afhængig af produktionen i andre lande set i lyset af de flaskehalse, der opstod i forsyningskæderne for sundhedsudstyr og beskyttelsesmidler. Noget tilsvarende gør sig gældende for mikrochips som anvendes i elektronikindustrien, og kun produceres i meget få lande, såsom Taiwan. Vedtagelsen af IRA-lovpakken medførte tidligere på året en krise i det politiske system i Europa. [...] Vedtagelsen af IRA-lovpakken medførte tidligere på året en krise i det politiske system i Europa, og et modsvar i form af den såkaldte 'EU Green Deal Industrial Plan' er efterfølgende blevet vedtaget. Denne plan har samme fokus på at beskytte og fremme de hjemlige industrier samt at ville accelerere den grønne omstilling i Europa. Således er der opstået et støtteordnings-kapløb mellem EU og USA, der mestendels handler om, hvem der vil vinde markedsandele og blive teknologisk førende på det voksende marked for grønne teknologier. [...] I et udviklingsmæssigt perspektiv er et centralt spørgsmål derfor, om Sydøstasien og andre udviklingsøkonomier bliver de store tabere i det grønne industriprotektionistiske statsstøtte-kapløb. I et kommende forskningsprojekt i Vietnam vil vi på DTU kigge nærmere på dette spørgsmål. Vi vil også se på, om vi i Europa er villige til at betale en overpris på den grønne omstilling som følge af, at produktionen flyttes tilbage og produceres under europæisk arbejds- og miljølovgivning. Men spørgsmålet er selvfølgelig også, om det giver mening ikke at udnytte globaliseringens muligheder, hvor teknologiudviklingen foregår i Europa og USA og samtidig gavner de lande, hvor delkomponenterne og de færdige produkter produceres."
Altinget, mandag (15.05.2023)

Macrons enegang tager kampen op med Kina og Biden
I en analyse i Information lørdag, skriver Mathias Sonne, avisens Europakorrespondent, blandt andet: "Situationen var ladet med tung symbolik og med skæbnesvangre spørgsmål om, hvor globaliseringen, hvor kapitalismen, hvor Frankrigs industri og hvor Europas klimabeskyttelse er på vej hen, da Emmanuel Macron fredag var et smut i Dunkerque for at give varme håndtryk og underskrive kolde kontrakter. For i denne afindustrialiserede og økonomisk pressede havneby i det nordligste Frankrig vil batterikoncernen ProLogium fra Taiwan - ikke Kina - efter en massiv fransk lobbyindsats nu investere over fem milliarder euro i en “gigafabrik”, som i fremtiden skal spytte batterier til franske elbiler ud. Besøget i Dunkerque fredag kom lige i kølvandet på en mindst lige så opsigtsvækkende konference om “genindustrialisering af Frankrig” i Elysée-paladset i Paris torsdag. Her var flere hundrede VIP'er fra den franske og europæiske industri og politik samlet, og Macron fik sat rammen for en ny og langt mere protektionistisk fransk industripolitik: En politik, der er et åbenlyst svar på både den kinesiske indtrængen på det europæiske elbilmarked og et svar på Joe Bidens amerikanske Inflation Reduction Act - altså den 400 milliarder dollar tunge pakke, som indeholder stærk støtte til og stærke skattelettelser for amerikanske industrigrene, der bidrager til den grønne omstilling. [...] På denne vej ind i en mere rå globalisering vil Macrons Frankrig som det første europæiske land nu skabe nye kriterier for, hvordan elbiler støttes. [...] I meget entydige vendinger fik Macron understreget, at vi europæere “ikke er til for at være kunder for den amerikanske industri”, og han advarede samtidig mod, at Europas bilindustri “gentager fejlen fra solcelleindustrien”. [...] I næste uge vil den franske regering derfor komme med sit lovforslag til en industrilovgivning, som skal igennem det franske parlament i løbet af sommeren. Inspireret af den amerikanske Inflation Reduction Act handler det blandt andet om støttemuligheder og skattefordele for green tech-branchen. [...] Som magasinet Politico kommenterer det, vil Macrons protektionistiske enegang i EU og hans modsvar til Washingtons støtte til elbiler “højst sandsynligt øge de transatlantiske gnidninger”. I Macrons øjne er den nye franske linje omvendt blot en logisk fortsættelse af hans egen årelange kamp for mere europæisk suverænitet. [...] I et indlæg i Financial Times slår Macron tilsvarende offensive toner an: Pandemien og Ukrainekrigen har lært os, at vi europæere bør være mere selvstændige, mener han. Desuden skal kampen for genindustrialisering kæmpes på europæisk plan, og vi skal have en stærkere integration af EU's indre marked og en stærkere europæisk industripolitik, hvis vi mener noget med den grønne omstilling. “Vi skal have kontrollen tilbage over vores forsyningskæder, energi og innovation. Vi skal have flere fabrikker og færre afhængigheder,” skriver præsidenten, der slutter med et pompøst: “'Made in Europe' bør være vores motto.”"
Information, lørdag, s. 11 (15.05.2023)

Sikkerhedspolitik

Donald Trumps syn på Ukraine skaber stor bekymring
Under sin præsidentvalgkamp udtrykker præsidentkandidat, og forhenværende præsident for USA, Donald Trump kritik af Europas lille bidrag til hjælpen til Ukraine. "Jeg vil have, at Europa stiller med flere penge. For de griner af os. De tror, vi er en flok idioter. Vi bruger 170 milliarder dollars på et fjerntliggende land, og de er lige ved siden af det land, og de er inde med 20," sagde Donald Trump under et 70 minutter langt interview på CNN. Donald Trump udtalte ligeledes under interviewet, at det kun vil tage ham 24 timer at få både Ukraine og Rusland til at indstille konflikten.
Jyllands-Posten, søndag, s. 12-13 (15.05.2023)

Fem lande hjælper Rusland med at omgå Vestens olieembargo
EU prøver nu at lukke de huller i de forrige sanktionspakker, som russerne udnytter. Det skriver Politiken søndag. Isaac Levi, energianalytiker og ekspert i Europa-Rusland relations hos CREA, medgiver, at der er behov for at lukke huller i olieembargoen. "Det ser ud, som om politikken ikke bliver overvåget og håndhævet effektivt," siger Isaac Levi. En række lande som Indien, Kina og Tyrkiet er trådt til og har købt sig ind på meget af den olie og gas, som EU og Vesten har skåret fra, som følge af deres embargo mod Rusland. Og selvom G7-landene har indført et prisloft på 60 dollars for russiske olie, så er prisen på råolie fra Rusland, ifølge CREA, nu på over 60 dollars. Det er ikke et brud på prisloftet, når Kina og Indien køber olie til over 60 dollars tønden, men den voksende handel med russisk olie trækker også tråde til Europa og andre af de lande, som har været med til at vedtage prisloftet. Ifølge CREA, så er cirka tre ud af fire skibe, der transporterer russisk olie, ejet eller forsikret i prisloftlande. Det er svært at bevise, men ikke utænkeligt, at nogle af de involverede parter fra prisloftlande er involveret i handler med olie til priser på over 60 dollars. Og det er i strid med sanktionerne. Kina, Indien, Tyrkiet, Forenede Arabiske Emirater og Singapore har alle øget importen af russisk olie, siden indførelsen af embargoen. Siden Ruslands invasion af Ukraine har EU-landene været disse landes største slutkunder. CREA kalder det "hvidvask" af russisk olie. "Den her proces øger efterspørgslen efter russisk råolie, hvilket grundlæggende gør det muligt for Putin af finansiere krigen", siger Isaac Levy. "Vi er til grin for vores egne sanktioner i øjeblikket. Det er ikke overraskende, at Rusland forsøger at omgå sanktioner, men det er overraskende, at det lykkes så godt," siger Michael Astrup Jensen (V), udenrigsordfører. Han sætter dog sin lid til, at EU med sin ellevte sanktionspakke formår at lukke hullerne. "Vi har i den seneste tid set en stigning af meget usædvanlige bevægelser af varer fra EU til visse tredjelande. Varerne ender derefter i Rusland. Derfor foreslår vi et nyt værktøj," udtalte EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen, da hun besøgte Kyiv i mandags. "Værktøjet vil være en sidste udvej, og det vil blive brugt med forsigtighed. Men der skal ikke være tvivl om, at vi modarbejder omgåelser af sanktionerne," sagde von der Leyen yderligere under sit besøg.

Det er ikke kun olie, som slipper igennem sanktionsnåleøjet. I Moskva kan man f.eks. købe de nyeste iPhones til lavere pris end i Europa. Stormagasinerne fører stadig også mærkevarer som Gucci, Prada og Burberry. Varerne importeres til Rusland via mellemled, f.eks. i form af handelsvirksomheder i Dubai. De nye mønstre kan ses i internationale handelsstatistikker. Bileksporten fra EU til Rusland er f.eks. faldet til 1 milliard i 2022 fra fem milliarder i 2021. Men EU’s bileksport til Kasakhstan er til gengæld mere end firedoblet, og bileksporten til De Forenede Arabiske Emirater er steget med 40 procent. USA har udpeget De Forenede Arabiske Emirater som et problematisk land, fordi det videresender store mængder af produkter til Rusland.
Politiken, søndag, s. 10, s. 8 (15.05.2023)

Her er de radikales oplæg til forsvarsforhandlingerne
Politiken mandag bringer et debatindlæg af Martin Lidegaard, politisk leder og forsvarsordfører for Radikale Venstre, samt Christian Friis Bach, udenrigsordfører for Radikale Venstre. De skriver blandt andet: "Her er de radikales prioriteringer til de kommende forsvarsforhandlinger. Vi skal bruge de øgede midler til forsvaret klogt - og ikke øge dem til mere end de aftalte 2 procent af bnp. [...] "Ikke kun Europa, men hele det internationale samfund er i opbrud", står der i Zilmer-Johns-rapporten fra efteråret 2022. Det skyldes især Ruslands invasion af Ukraine, men også den globale økonomiske udvikling, der har givet især Kina og Indien en historisk vækst, der vil fortsætte og forstærke alle de nuværende udfordringer: Klimaforandringerne. Rusland og Putin. Kina og Xis ambitioner. USA's magtkamp mod Kina og vigende fokus på Europa. [...] Derfor skal det kommende forsvarsforlig både genopbygge og fremtidssikre det danske forsvar. Vi skal ikke falde tilbage til et forsvar fra fortiden, men i stedet satse på et forsvar til fremtiden - i tæt samarbejde med vores allierede i både Nato og EU. [...] Men Europa bliver også nødt til at kunne mere selv. Både for at holde på alliancen med USA - og for at kunne mere selv, hvis en Trump f.eks. bliver valgt igen. Det er nyt for Europa. Det kræver investeringer, fælles indkøb af våben, hurtigere beslutninger og prioriteringer i de europæiske hovedstæder. Vi skal tænke på tværs af nabolande og sektorer - og stå sammen."
Politiken, mandag, s. 5 (15.05.2023)

Kære Morten Bødskov - få styr på dine embedsmænd, før de skader Danmark
I en leder i Berlingske lørdag skriver avisens økonomiske chefredaktør, Thomas Bernt blandt andet: "Ligesom danske virksomheder ikke kan bestemme Danmarks udenrigspolitik, men må indordne sig efter regeringens, må virksomhederne acceptere nye myndighedsindgreb, som kan være svære at leve med, for at beskyttes vores nationale interesser. Derfor skal der ikke lyde nogen kritik af, at Danmark sammen med de fleste EU-lande har indført en lov med det skønne navne “lov om screening af visse udenlandske direkte investeringer” eller - mere mundret - investeringsscreeningsloven. Loven skal forhindre, at fjender får adgang til teknologi og til virksomheder, som spiller en nøglerolle i vores nationale sikkerhed. [...] Det er et vildt indgreb, at staten nu kan blande sig i, hvem man sælger sin virksomhed til. Vi må ligesom i tidligere perioder med stor forsvars- og sikkerhedspolitisk usikkerhed alligevel leve med det - indtil en vis rimelig grænse. [... ] Loven har en uacceptabel lang sagsbehandlingstid. [...] EU-Kommissionen taler om sagsbehandlingstider på op til 101 dage, men i NKT-sagen er sagsbehandlingstiden mindst dobbelt så lang. [...] Prisen på NKT Photonics var 1,5 milliarder kroner. Køberen er - var - det europæiske datterselskab af japanske Hamamatsu Photonics; en gammel virksomhed grundlagt i 1953 med en omsætning på ti milliarder kroner. Ejerne er især store internationale professionelle investorer. Nu er handlen efter otte måneders sagsbehandling i Erhvervsstyrelsen lukket ned. [...] Det er Erhvervsstyrelsen, som er kompetent myndighed. [...] Man må altså konkludere, at Erhvervsstyrelsen i sine undersøgelser og sikkert også ved at konsultere efterretningstjenesterne er nået til den opfattelse, at Photonics skal blive på danske hænder eller sælges til nogle andre, som ikke udgør en risiko i forhold til den nationale sikkerhed. Ingen kan få indsigt i, om det er en rigtig eller forkert beslutning. Køberen meddeles simpelthen kun, at der er givet afslag uden nogen begrundelse. Logikken er, at en begrundelse vil risikere at røbe nationale hemmeligheder. Der er heller ikke klagemulighed i loven. Hvis man er uenig i beslutningen, skal man anlægge en dyr retssag ved domstolene. [...] Allerede under lovbehandlinger kritiserede Dansk Industri (DI), at kun lande inden for EU og EFTA var undtaget for loven. Man kunne have valgt at lave loven, så alle vores økonomiske alliancepartnere i OECD også var undtaget fra screening. Japan er - set fra Danmarks synsvinkel - en venligsindet magt i alle ordets betydninger. Man kan frygte, at Danmark igen overimplementerer lovgivning. EU-Kommissionen fastslår i deres statusrapport over investeringsscreeningen på tværs af EU, at kun en procent af de sager, som har været undersøgt, er blevet afvist på tværs af de 25 EU-lande, som enten har eller er i gang med at lave screening af udenlandske investeringer. Hvis Danmark har en alt for restriktiv praksis, har det to oplagte konsekvenser. Den ene er, at danske og udenlandske selskaber ikke placerer deres avancerede forskning i Danmark af frygt for, at det ikke kan slippe ud af landet igen. Den anden, som hænger sammen med det første, er, at loven kan føre til, at virksomhederne shopper efter, hvor det er lettest at få godkendt sager, og derfor flytter ud af Danmark til andre EU-lande. I NKT-sagen havde myndighederne i Tyskland, Storbritannien og USA allerede godkendt handlen."
Berlingske, lørdag, s. 28 (15.05.2023)

Nyt internetkabel til søs skal koble EU og Georgien sammen uden om Rusland
Et mere end 1.000 kilometer langt søkabel i Sortehavet skal sikre, at en større del af den internationale internettrafik mellem EU og Georgien kan gå uden om Rusland, skriver Berlingske lørdag. I 2021 drøftede EU og Georgien behovet for det 1.100 kilometer lange søkabel for at give Georgien bedre forbindelser til omverdenen, men behovet for kablet er forstærket efter Rusland invaderede Ukraine. Ifølge EU-Kommissionen vil kablet mindske afhængigheden af de fiberkabler, som ligger gravet ned i jorden i Rusland, og som i dag bruges til at transportere internetdata. Internetkabler er kommet i fokus af frygt for spionage, hvor Rusland udgør en stor trafikåre for data mellem Asien og Europa samt til en del af datatrafikken til og fra Kaukasus og landene her. Ifølge Financial Times vil kablet koste 45 millioner euro.
Berlingske, lørdag, s. 25 (15.05.2023)

Sundhed

Pernille Weiss bliver chefforhandler for ny EU-lægemiddellovgivning
Pernille Weiss (K), medlem af Europa-Parlamentet er udpeget til at være chefforhandler for revisionen af EU’s direktiv for lægemidler. Det skriver Altinget fredag.
Altinget, fredag (15.05.2023)

Udenrigspolitik

Konflikten mellem Israel og Palæstina kalder Danmark
I et debatindlæg i Politiken lørdag skriver Finn Reske-Nielsen, Tim Whyte, næstformand i FN-forbundet og generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke, blandt andet: "Det politiske fokus - herhjemme og hos vore EU-partnere - på den svære konflikt mellem Israel og palæstinenserne i de besatte områder har de seneste år været omvendt proportional med eskaleringen i de stridende parters konfrontationer. [...] Der er i høj grad brug for, at Danmark - og EU og det internationale samfund - genoptager deres engagement i en fredelig løsning på den ulykkelige konflikt. Det er vigtigere end nogensinde før, at den danske regering kræver, at Israel trækker planen om at annektere de besatte områder tilbage og skruer op for presset på at få en to-stats-løsning. Heldigvis har regeringen og Folketinget allerede de værktøjer, der kan bruges i et forstærket dansk engagement i den årtier lange og blodige armlægning - nemlig 'Danmark-Palæstina Strategisk ramme 2021-2025'. Den beskriver ganske detaljeret, hvordan Danmark kan bidrage til “en fredelig løsning på den israelsk-palæstinensiske konflikt gennem realiseringen af en to-stats-løsning samtidig med at stræbe efter at fremme stabilitet i regionen og forbedre levevilkårene for de palæstinensere, som er fanget i konflikten”."
Politiken, lørdag, s. 11 (15.05.2023)

Lars Sandahl: Afkobling fra Kina er umuligt
DI-direktør Lars Sandahl mener, at Danmark bør fokusere på en mere pragmatisk udenrigspolitisk linje. Det siger han i et interview med Børsen mandag. Kina fylder i avisernes spalter, og han mener, at Kina som stormagt vil blive en "endnu større stormagt over tid". Derfor er det også vigtigt, at EU og USA samarbejder omkring den kinesiske økonomi. I USA er der i høj grad stemning for, at Kina skal afkobles, hvorimod Europa med både EU-Kommissionsformand, Ursula von der Leyen, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, i spidsen taler for en "de-risking". Sandahl mener, at det er umuligt at foretage en afkobling, da alle parter er afhængige af hinanden, og derfor bør landene have en mangestrenget strategi. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har i flere interview de seneste måneder talt om en ny "pragmatisk idealisme". Om denne nye pragmatisme siger Sandahl: "I den udenrigspolitiske strategi, som bliver lanceret, er det helt klart vores forventning, at man forholder sig til virkeligheden. Og at man erkender, at det simpelthen er for naivt, hvis vi i Danmark tror, vi kan flytte hele verden. Som lille land kan Danmark sagtens spille en rolle - ikke mindst via vores plads ved bordet i EU og Nato. Men i denne del af verden har vi jo haft et billede af, at vi er verdens centrum. Og at vores styremodel, det åbne folkestyre og demokrati, er den eneste acceptable og brugbare model på kloden," forklarer han. Vi bør erkende, at et samarbejde ikke blot kan ske med lande med samme styreform som vores. Adspurgt til, om vi så bare skal lade verden gå sin gang, svarer han: "Nej, selvfølgelig skal vi stadig tale om menneskerettigheder. Men hvis vi bliver ved med at holde fast i vores styreform alene, så kører verden forbi os."
Børsen, mandag, s. 6-7 (15.05.2023)

Løkke åbner dansk ambassade hos Ruslands nabo Georgien
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) er søndag og mandag i Georgien, hvor han blandt andet officielt skal åbne Danmarks nye ambassade i landet, skriver Berlingske mandag. "Med åbningen af ambassaden sender Danmark et signal til Georgien om, at vi fuldt ud støtter deres uafhængighed. Samtidig viser vi, at vi fra dansk side vil hjælpe dem med de rette reformer, så de kan indfri deres drømme om at blive en integreret del af EU," siger Lars Løkke Rasmussen i en pressemeddelelse. Åbningen af en dansk ambassade i Georgien er en konsekvens af aftalen om et nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik, som sidste år blev indgået af et flertal i Folketinget. Georgien er nabo til Rusland og arbejder på at blive medlem af både EU og Nato, hvor grænsen mellem Georgien og udbryderrepublikkerne i dag er adskilt af administrative grænser. Fra Løkke Rasmussen lyder det: "Familier, venner og hele landsbyer bliver adskilt af de administrative grænser i Georgien. Det viser tydeligt, at Rusland også her er til skade for befolkningen og civilsamfundet. Derfor er det vigtigt, at vi sammen med Georgien sender et signal til Putin om, at Rusland ikke får held til at destabilisere vores østlige nærområde."
Berlingske, mandag, s. 8 (15.05.2023)

Zelenskyj takker kansler Scholz for stor støttepakke
Søndag besøgte den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, Berlin, skriver flere af dagens aviser. Her takkede han Tyskland for at være "en sand ven" og sagde samtidig, at han mener, at Ukraine og landets vestlige støtter kan gøre Ruslands nederlag "irreversibelt allerede i år". Forud for Zelenskyjs ankomst søndag havde Tyskland lanceret landets hidtil største militære støttepakke til Ukraine, som omfatter militært udstyr til en værdi af 2,7 milliarder euro. Zelenskyj skrev i gæstebogen i den tyske præsidents residens: ”I den mest udfordrende periode i Ukraines moderne historie har Tyskland vist sig som en sand ven og pålidelig allieret, som har stået side om side med den ukrainske befolkning i kampen for at beskytte frihed og demokratiske værdier.” Fra den tyske forbundskansler, Olaf Scholz, lød det til den ukrainske præsident: ”Volodymyr Zelenskyj, du har vores fulde støtte på vejen mod Den Europæiske Union.”
Redaktør Berlingske, mandag, s. 9; Jyllands-Posten, mandag, s. 13; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4; Politiken, mandag, s.2 (15.05.2023)

Udvidelse

Lars Løkke lægger op til livtag med svære EU-spørgsmål
Berlingske bringer mandag et interview med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M). Ruslands angrebskrig imod Ukraine har ændret det europæiske sikkerhedspolitiske landskab radikalt og derfor ønsker han at speede udvidelsen af EU markant op, da vi ikke kan tillade os at efterlade de lande, som bliver intimideret af Rusland, i en gråzone. "Der er ikke rigtig noget andet alternativ end at tilbyde dem et europæisk perspektiv," siger han og pointerer samtidig, at for ham, er et større EU uafvendeligt. "Jeg håber og tror, at vi både har fået selvtillid nok med afstemningen sidste år og med danskernes store opbakning til Ukraine, til at vi også kan tage den her debat om, hvordan man sikrer effektivitet i beslutningerne. Jeg foreslår ikke traktatændringer, men man er nødt til at være open minded," siger han og fortsætter: "Jeg har selv været med i diskussioner for ikke så mange år tilbage om, hvor går EU’s kapacitetsgrænse, og om man skal sætte udvidelserne på pause og trække vejret. " Løkke Rasmussen mener, at vi er nødt til at gå fra konsensus til flertalsbeslutninger i europæisk udenrigs- og sikkerhedspolitik, selvom den danske regering endnu ikke har lagt sig fast på en position, men det kan blive en central del af den nye europapolitiske aftale. "Hvis man kigger på de historiske europapolitiske aftaler i Danmark, har det meget været sådan noget med, hvordan vi skal håndtere vores forbehold og alt det der," siger han, og fortsætter: "Nu gælder det om at svare på spørgsmål som, hvordan mener vi i DK, at et Europa, som jo har potentiale til at være en supermagt, men som ikke er struktureret til at være det, kan steppe up, fordi det er nødvendigt?"
Berlingske, mandag, s. 1, 4-5 (15.05.2023)