header banner
Default

Bekymrer du dig om at indtage grøntsager? Find ud af de ti mest almindelige formodninger om emnet


Table of Contents

Friske grøntsager er sundere end dem fra dåse eller frost.

Nogle grøntsager er superfoods og kan forebygge sygdomme.

Andre får dit tis til at lugte anderledes.

Der hersker mange forestillinger om, hvordan frugt og grøntsager, som vi ifølge Fødevarestyrelsen skal spise 600 gram af om dagen, påvirker vores krop.

Men holder det nu også i virkeligheden?

For at komme nærmere et svar, har vi allieret os med et eksperthold bestående af seniorrådgiver Sisse Fagt, seniorrådgiver Bodil Hamborg Jensen, professor Tine Rask Licht og seniorforsker Jette Jakobsen fra DTU Fødevareinstituttet.

Her undersøger vi, hvad der er myte, og hvad der er sandhed.

1

Påstand: Frugt og grønt kan være 'superfoods'

VIDEO: Hvorfor skal de lugte så grimt? // Skåret ud i pap
P3 x Viden

(Foto: © / Grafik: Oliver Seppo)

Har du også hørt, at blåbær er et superfood? Ligesom avocado og chiafrø?

Rygterne går på, at de såkaldte superfoods kan styrke alt fra tarmflora til hukommelse. Men faktisk er de hyldede og hypede råvarer ikke nødvendigvis bedre end alle mulige andre typer frugt og grønt.

- Superfood er en myte, der er opfundet af presse- og reklamefolk, siger seniorrådgiverfra fra DTU Sisse Fagt.

Hun forklarer, at alle farverige frugter og grøntsager er gode, fordi de indeholder antioxidanter. For eksempel er blåbær og rødkål hip som hap, fordi de indeholder de samme gode anticyaniner, som blandt andet kan være godt for vores stofskifte.

- Selvom blåbær nok er lidt mere sexede end rødkål, kan det for klimaet og pengepungen være klogt at kigge på, hvad der findes af andre sunde ting, som vi selv dyrker herhjemme. For eksempel rødkål, siger hun.

2

Påstand: Asparges får dit tis til at lugte

VIDEO: Prutter
Eivind Thorling - Topic

(Foto: © / Grafik: Oliver Seppo)

15 minutter. Så lidt tid går der ifølge en artikel fra videnskab.dk, fra du har spist asparges, til en tissetur kan afsløre dig via lugten.

Hvis du aldrig har lagt mærke til den markante svovlede lugt, efter du har nydt sommerens første asparges eller mormors tarteletter med høns i asparges, så er det desværre ikke, fordi din krop har en magisk evne til at undgå at producere ildelugtende urin.

- Alt tis lugter, men kun nogle kan lugte asparagussyre, som er kilden til lugten, forklarer seniorrådgiver Sisse Fagt.

Den svovlede lugt af asparges-tis handler altså ikke om din krops evne til at optage og rense dit tis for lugt, men derimod om, om din genetik tillader din næse at opfange lugten.

Cirka halvdelen af os er udstyret med evnen til at lugte det. Og det kan den anden halvdel så glæde sig over.

3

Påstand: Man kan forebygge sygdomme, hvis man spiser meget frugt og grønt

VIDEO: Prut
pausefisk88

(Foto: © / Grafik: Oliver Seppo)

"An apple a day keeps the doctor away". Sådan lyder en gammel talemåde.

Et æble om dagen er måske ikke helt nok, men generelt kan frugt og grønt øge chancerne for at forebygge en række livsstilssygdomme.

Sisse Fagt, seniorrådgiver ved DTU Fødevareinstituttet, fortæller, at det selvfølgelig også afhænger af mange andre forhold, og hvad ens kost ellers består af, men at der altså er en klar forbindelse mellem indtaget af det grønne og livsstilssygdommene.

- Så det er derfor, at man meget gerne skal op på de der 600 gram om dagen, siger Sisse Fagt.

4

Påstand: Det er sundere at opbløde bælgfrugter selv end købe dem på dåse

VIDEO: Maja får vite at hun skal bli storesøster
Anita Jakobsen

(Foto: © / Grafik: Oliver Seppo)

Generelt skal vi danskere blive bedre til at spise bælgfrugter som bønner og kikærter.

Men hvis man synes, det virker besværligt at lægge de tørre bønner eller kikærter i blød og koge dem, før de kan bruges, så skal dåseversionen altså ikke give dig dårlig samvittighed.

For lige netop med bælgfrugter er der ikke et næringsmæssigt tab ved at købe dåseversionen. De skal under alle omstændigheder opblødes og koges - på dåse er den del bare klaret for dig.

- Der er næppe den store sundhedsmæssige gevinst ved at opbløde og koge dem selv, fastslår seniorrådgiver fra DTU Sisse Fagt.

Hun nævner dog, at det i nogle henseender er praktisk at opbløde dem selv, fordi madretten kræver, at de ikke skal være kogte på forhånd.

- Falafler for eksempel. Proteinerne i bælgfrugterne er med til at sikre en fast konsistens, når de skal steges, og det går fløjten, hvis man bruger i forvejen kogte (dåse)kikærter. Men til en hummus – go for it!

Der kan desuden være en smagsmæssig fordel ved selv at opbløde sine kikærter.

5

Påstand: Grønne grøntsager er sundere end gule eller røde

VIDEO: Krem Nasjonal: Verdens mest irriterende jente
SprengeMobil

(Foto: © / Grafik: Oliver Seppo)

Hvis du tager et kig i din egen og andres indkøbskurv, vil du måske lægge mærke til, at de røde, gule og orange farver fylder lidt mere i synsfeltet end de grønne.

Hvis vi, som Sisse Fagt forudser, skal vænne os til en mere plantebaseret kost i fremtiden, så gør du dig selv en tjeneste ved at lægge mere spinat, grønkål og broccoli i kurven fremover.

- De grønne grøntsager indeholder en hel del flere af de mineraler, der er svære at få dækket i kost, hvor man ikke spiser særligt meget kød, for eksempel jern og kalk, siger Sisse Fagt fra DTU Fødevareinstituttet.

De grønne grøntsager kan dog ikke erstatte de gules og rødes kvaliteter. Farverne bidrager alle med noget forskelligt.

- De grønne grøntsager har nogle antioxidanter i sig, hvorimod de gule og røde har nogle andre. Og vi skal gerne have det hele, siger Sisse Fagt.

6

Påstand: Du prutter, hvad du spiser

VIDEO: Mannen som må på do
MAA Productions

(Foto: © / Grafik: Oliver Seppo)

Hvad der kommer ind, kommer også ud. Så enkelt siger Sisse Fagt det.

Og selvom det logisk giver meget god mening, så sker der en hel del i kroppen, fra vi putter grøntsagerne i munden, til de kommer ud i den anden ende. Professor fra DTU Fødevareinstituttet, Tine Rask Licht, har en forklaring:

- Nogle fødevarer indeholder plantefibre, som kan omdannes af dine tarmbakterier. Under denne proces dannes der gasarter i tarmen – og så prutter vi. Men det er vigtigt at notere sig, at de samme processer typisk også resulterer i dannelsen af kortkædede fedtsyrer, som er rigtig sunde for vores tarm og for vores immunsystem.

Hvis du indimellem føler, du prutter lidt for meget, kan det faktisk være et tegn på, at du spiser en sund kost med rigeligt grøntsager.

- Det er ikke usundt at prutte – det kan tværtimod være et tegn på, at man spiser en sund kost, fortæller Tine Rask Licht.

7

Påstand: Friske grøntsager er sundere end konserverede

VIDEO: Se Ove Christensen gå amok!
matgylper

(Foto: © / Grafik: Oliver Seppo)

Myten om, at dåsemad er et dårligt alternativ til friske råvarer holder ikke altid i virkeligheden, hvis man spørger seniorrådgiver fra DTU Sisse Fagt.

- Sådan noget som dåsetomater er en genial ting at have på lager. Et af de sunde stoffer i tomater hedder lykopener, og de bliver ikke smadret af at blive kogt, så de holder sig fint på dåse, siger Sisse Fagt.

Når det handler om indholdet af vitaminer, fibre og mineraler, afhænger det af typen af grøntsag. Nogle grøntsager er bedst friske, fordi der ved forarbejdningen af dåse- eller frostgrønt kan være nogle sundhedsmæssige gevinster, der går tabt. Men dåsetomater og frosne ærter er eksempler på, at forarbejdede produkter i nogle tilfælde kan være lige så gode - eller ligefrem bedre - end de friske af slagsen.

- Ærterne bliver plukket, bælget og frosset ned i løbet af meget kort tid. Så man bevarer simpelthen vitaminerne, som ofte er dem, det går ud over, når man forarbejder noget, fortæller hun.

- Og man skal også huske, at hvis en bakke friske ærter har ligget i butikken i tre dage, og man måske har dem et par dage hjemme i køleskabet eller på køkkenbordet, så er der også sket et tab der. Og det er der ikke i de frosne, hvor vitaminerne og mineralerne er blevet "låst fast".

Sisse Fagt forklarer, at hvis man synes, det er nemmere at have visse grøntsager på frost eller dåse, er det bedre end slet ikke at spise dem. Det vigtigste er dog at huske variation - både i typen af grøntsag og i de forarbejdede og friske grøntsager.

8

Påstand: Frugtskræl indeholder meget næring

VIDEO: SLÅR EN PRUT PÅ MIN BROR
Naja Münster

(Foto: © / Grafik: Oliver Seppo)

De fleste undersøgelser af frugt involverer hele frugten og fokuserer sjældent på skrællernes indhold versus frugtens indre.

Noget tyder dog på, at der er noget om myten. Skræller kan nemlig gavne os mere end bare at holde frugtkødet beskyttet.

I et studie, der undersøgte indholdet af C-vitamin i æblesorten 'Jonagold', viste det sig nemlig, at æbleskrællen var mere C-vitaminholdig end frugtkødet.

- Vægten af skrællen udgjorde blot 16 procent af den totale vægt, men indholdet af C-vitamin i skrællen, var det samme som indholdet af C-vitamin i det skrællede æble, fortæller Jette Jakobsen, seniorforsker ved DTU's fødevareinstitut. Skræl indeholder desuden en masse gode kostfibre, som er gode for os.

Du kan læse mere om, hvorfor du skal spise skrællerne her.

9

Påstand: Det er bedre at spise grøntsager end frugt

VIDEO: Stig Töfting furtzt Im TV-Studio des dänischen Senders „TV3“  😁😁😁😁
THE SHOWOFF

(Foto: © / Grafik: Oliver Seppo)

- Det vigtigste er at komme op på de 600 gram i alt, siger Sisse Fagt fra DTU's fødevareinstitut.

Hun forklarer, at variation er vejen frem, da alle frugter og grøntsager indeholder forskellige vitaminer og mineraler, der er gode for vores kroppe. Og netop den disciplin kan vi godt øve os lidt mere i.

- Vi kan se, at folk er flinkere til at spise frugt end grøntsager, men vi skal gerne spise cirka halvt af hver. Så de fleste skal spise flere grøntsager, end de gør nu, men de behøver ikke spise mere frugt, siger Sisse Fagt.

En lige fordeling mellem frugt og grønt er helt fint, men man behøver ikke veje sit frugt- og grøntindtag på en husholdningsvægt for at opnå den perfekte balance.

- Det gør ikke noget, at balancen tipper mere til grøntsagernes fordel, men da vi får forskellige stoffer fra forskellige frugt og grønt og inden for de forskellige sorter, så er det vigtigste at variere, siger hun.

10

Påstand: Grønt og frugt mister vitaminer, når vi blender eller juicer dem

VIDEO: PRUTTE PRANK PÅ MIKKEL!! - Dansk Minecraft
TrierGaming

(Foto: © / Grafik: Oliver Seppo)

Står din blender eller juicer bare og samler støv i skabet derhjemme?

Hvis du normalt sørger for at spise de 600 gram frugt og grønt om dagen, som det anbefales, så kan du godt lade den stå. Men hvis juice eller smoothies glider nemmere ned end de rå af slagsen, så er det måske værd at støve maskinen af og komme i gang.

Sisse Fagt forklarer, at celler oxiderer, når de ryger igennem en maskine, og så kan nogle af vitaminerne gå fløjten. Men hvor ødelæggende juiceren eller blenderen er, afhænger af flere faktorer. De fleste undersøgelser i denne boldgade er lavet ud fra indholdet af C-vitamin, og her kan koncentrationen af vitaminet variere.

- Der kan være samme koncentration af vitamin i juice som i den friske frugt eller grøntsag, men der kan også være en mindre koncentration. Det afhænger af frugt og grøntsag og af den juicer eller blender, der bliver benyttet, forklarer seniorforsker Jette Jakobsen.

Pointen må derfor være, at det uanset hvad er bedre at drikke sin broccoli end slet ikke at få den ned. Dog skal man ifølge Sisse Fagt notere sig, at juice kun tæller som én af de seks stykker frugt og grønt om dagen.

- Man kan ikke blende eller juice 600 gram frugt hver dag og dermed tænke, at man får nok frugt og grønt.

11

Påstand: Skyl altid grøntsagerne, før du spiser dem

VIDEO: Hjelp, jeg er mamma! Episode 1
LindexNorge

(Foto: © / Grafik: Oliver Seppo)

Tænd for vandhanen. Skyl. Spis.

Det er ren refleks for mange, inden grøntsagerne puttes i munden, men hvorfor gør vi det egentlig?

- Vi skal skylle vores grøntsager, fordi der kan være pesticidrester på dem. Så det skal man bare. Og derudover fordi der kan være rester af jord, hvilket ikke behøver være noget farligt, men det knaser så grimt mellem tænderne, siger seniorrådgiver fra DTU, Sisse Fagt.

Det gælder også for de økologiske.

- Det skyldes, at virus og bakterier kan overføres fra frugt og grønt, da der for eksempel kan være brugt beskidt vand til at skylle grøntsagerne med. Det kan også skyldes dårlig håndhygiejne hos de mennesker, der høster, forklarer seniorrådgiver fra DTU Bodil Hamborg Jensen.

Og det er ikke altid nok bare at lade vandet løbe over agurken eller æblet i et kort øjeblik.

Sisse Fagt forklarer, at man ikke behøver at skrubbe løs, men at det er bedst lige at stryge hånden over grøntsagen, mens man holder den under hanen.

Sources


Article information

Author: Micheal Young

Last Updated: 1702041961

Views: 826

Rating: 4.4 / 5 (90 voted)

Reviews: 94% of readers found this page helpful

Author information

Name: Micheal Young

Birthday: 2001-07-26

Address: 26004 Crystal Via Apt. 092, Travisshire, TX 77739

Phone: +4779000661163351

Job: Pharmaceutical Sales Rep

Hobby: Camping, Motorcycling, Playing Piano, Cooking, Drone Flying, Puzzle Solving, Surfing

Introduction: My name is Micheal Young, I am a talented, spirited, unwavering, Open, resolute, rich, Precious person who loves writing and wants to share my knowledge and understanding with you.