Morten Münster åbnede sin egen Youtube-kanal som 19-årig i 2012. Her står han til prisfesten Guldtuben 2018 med sin familie.
Foto: Philip Davali / Ritzau Scanpix
cand.mag. Karina Søby Madsen, iBureauet. Opdateret af journalist og cand.comm. Anne Anthon Andersen, juni 2015. Opdateret af journalist Lasse Skytt, februar 2022.
Morten Münster åbnede sin egen Youtube-kanal som 19-årig i 2012. Her står han til prisfesten Guldtuben 2018 med sin familie.
Foto: Philip Davali / Ritzau Scanpix
Indledning
Internettet udvikler sig år for år, og siden de første hjemmesider poppede op i starten af 1990’erne, er internettet gået igennem flere faser. Den første generation af nettet kaldes Web 1.0 og bestod af statiske hjemmesider, som er langt fra nutidens mere interaktive platforme. Disse blev født med Web 2.0, som banede vejen for sociale medier som Facebook, Wikipedia og LinkedIn, hvor brugerne selv skaber indholdet. De senere år har der været talt om, at vi er på vej ind i den tredje fase med Web 3.0, ofte kaldet Web3, hvor idealistiske aktører forsøger at vride internettet ud af de magtfulde techgiganters hænder. Om det vil lykkes at skabe et decentralt Web 3.0, vil vise sig, men faktum er, at internettet er et sted i konstant bevægelse.
What is Web 3.0? Forklarende indslag om internettets generationer, produceret af YouTube-uddannelseskanalen Whiteboard i 2021.
Introduktion til nettets generationer
Hvad var Web 1.0?
Web 1.0 var den første generation af World Wide Web (internettet), som blev opfundet af englænderen Tim Berners-Lee i 1989 og året efter blev til den første hjemmeside. Op gennem 1990’erne udviklede internettet sig i hastigt tempo, og Web 1.0 var måden, vi brugte nettet på. Brugerens rolle var begrænset til at læse information leveret af indholdsproducenterne. Der var således ikke mulighed for, at brugeren kunne kommunikere tilbage til indholdsproducenterne. Web 1.0 blev også kaldt ‘The Syntactic Web’. Eksempler på den første generation af internettet er de statiske hjemmesider (f.eks. de første nyhedssider) og personlige hjemmesider, som mange prøvede kræfter med at lave i de år.
Hvad er Web 2.0?
Web 2.0 er betegnelsen for den anden generation af hjemmesider og platforme på internettet. Her blev det almindeligt aktivt at inddrage brugerne, som selv kunne deltage og skabe sociale relationer med hinanden i cyberspace. Brugervenlighed og brugergenereret indhold banede vej for sociale medier som MySpace, Facebook og LinkedIn og for hjemmesider som Wikipedia og YouTube, podcasts og personlige blogs, hvor brugeren selv skaber indholdet og kan indgå i dialog med andre brugere.
Begrebet Web 2.0 optrådte første gang i 1999, men blev populariseret i 2004 af IT-iværksætteren Tim O’Reilly, da han arrangerede konferencen O’Reilly Media Web 2.0. O’Reilly var på det tidspunkt en af de fremmeste fortalere for open source-bevægelsen, der kæmpede for at gøre software frit tilgængeligt. Selvom termen Web 2.0 indikerede en helt ny udgave af World Wide Web, var der ikke tale om en fundamental ændring af den grundlæggende teknologi. Det var snarere måden, vi brugte internettet på, der ændrede sig. Web 2.0 er også kendt som ‘The Social Web’. Dets fremkomst op gennem anden halvdel af 2000’erne og ind i 2010’erne gav folk over hele verden mulighed for at dele deres perspektiver, meninger, tanker og erfaringer, og mængden af indhold eksploderede, fordi alle nu kunne bidrage til internettet.
Hvad var MySpace?
I 1999 gik MySpace i luften som et af de første succesfulde Web 2.0-produkter. Oprindeligt var det et musik-fællesskab på internettet, men efterhånden udviklede det sig til et socialt netværk, hvor alle gratis kunne oprette en profil og socialisere med idoler samt nye og gamle venner over hele verden. Ligesom det senere blev muligt på Facebook (der blev lanceret i 2004), kunne man på MySpace dele videoer, billeder og skrive om sig selv. Det sociale medie havde sin storhedstid fra 2005 til starten af 2008, hvor det var det mest besøgte sociale netværk i cyberspace. I 2008 blev sitet overhalet indenom af Facebook, der satsede hårdt på at forbedre og udvikle fænomenet ‘social networking’. Der har været gjort flere forsøg på at redesigne og dermed relancere MySpace, men det er endnu ikke lykkedes at komme på højde med de nyere sociale medier. I januar 2015 havde MySpace over en milliard registrerede brugere (se kilder).
Hvad er en Wiki?
En software, der i høj grad er blevet synonym med udviklingen af Web 2.0, var den såkaldte Wiki. En Wiki gjorde det muligt for brugerne at samarbejde om at forfatte dokumenter. Blandt det, der karakteriserede Wiki-teknologien og stadig gør det i dag, er den lethed, hvormed hjemmesider kan skabes og opdateres. I de fleste tilfælde er der ingen kontrolinstanser på sådanne sider ud over brugernes kontrol og redigering af hinandens skriverier. I mange tilfælde kan folk frit redigere i hinandens tekster, uden at de behøver registrere sig med en brugerkonto. Det bedst kendte eksempel på en Wiki er det brugergenerede onlineleksikon Wikipedia (lanceret i 2001).
Forskellen på onlineversionen af Encyklopædia Britannica og Wikipedia eksemplificerer udviklingen fra Web 1.0 til Web 2.0. Førstnævnte fungerer udelukkende som et opslagsværk, hvor man kan slå definitioner af ord op og læse, hvad de ord betyder, som bogudgaven tilbyder. På Wikipedia kan man også slå ord op, men opslagene er skrevet af brugerne selv, som løbende redigerer dem, efterhånden som fakta ændrer sig, eller hvis de finder fejlagtige informationer i opslagene.
Hvilke andre eksempler på Web 2.0 var med til at skubbe til udviklingen?
- LinkedIn er et internationalt netværk, skabt af amerikaneren Dan Nye og lanceret i maj 2003 (og opkøbt af Microsoft i 2016). Hovedformålet med sitet er professionel networking. Alle registrerede brugere har en side, hvor de kan skrive oplysninger om uddannelse og jobtitel samt oprette lister med såkaldte forbindelser, altså personer de kender og stoler på i forretningssammenhænge.
- Skype er skabt af to iværksættere, svenskeren Niklas Zennström og danskeren Janus Friis. Det er et open source-softwareprogram, det vil sige en gratis og frit tilgængelig onlineservice, der siden 2003 har udbudt billig telefoni og videoopkald
- Den virtuelle verden Second Life blev grundlagt i 1999. Selve hjemmesiden blev lanceret i 2003, men blev først for alvor et verdenskendt fænomen i 2006. I Second Life kan man skabe sin egen figur, købe huse, strande, tøj, og hvad man ellers måtte begære. Desuden kan man møde venner, gå på arbejde og tjene penge.
- Desuden har sociale medier som Facebook (lanceret i 2004), YouTube (2005 og opkøbt af Google i 2006), Twitter (2006) og Instagram (2010 og opkøbt af Facebook i 2012) sat fart på udviklingen for Web 2.0.
Hvad er Web 3.0 (eller Web3)?
Den tredje generation af internettet kaldes Web 3.0 – eller bare Web3, som mange også er begyndt at kalde det. Og nu bliver det hele en smule mere kompliceret, fordi Web 3.0 anno 2022 er et sammensurium af mange forskellige ting. Overskriften er blockchain, som er en decentral teknologi, der ifølge dets fortalere gør det muligt for brugerne at tage magten tilbage fra de omstridte techgiganter (bl.a. Google, Facebook, Amazon og Apple), som har sat sig på store dele af internettets infrastruktur og den måde, vi bruger nettet på.
Web 3.0 kaldes også ‘The Semantic Web’, og missionen med det er at fordele magten over verdens information på en mere rimelig måde, end hvad tilfældet er i dag. Web 3.0 skal give ejerskab til brugerne i stedet for til techgiganterne. Det indebærer også et skifte fra internettet som et sted, hvor nøgleord og tal (algoritmer) styrer brugernes søgeresultater, til et sted, hvor betydningen af ord og evnen til at forstå dem bliver afgørende for søgeresultaterne. Der er altså overlap med kunstig intelligens (AI), som muliggør maskinlæring og andre teknologier, der minder mere om den menneskelige intelligens end om computerens oprindelige funktion. Med andre ord kan det intelligente søgeværktøj bruge maskinlæring og kunstig intelligens til at ræsonnere om information og lave nye konklusioner – i stedet for blot at matche brugerens søgeord.
Hvem står bag Web 3.0?
Hovedideologen bag Web 3.0 er IT-iværksætteren Gavin Wood. Det var ham, der i 2014 opfandt begrebet og satte det i forbindelse med blockchains og kryptovalutaer. Han er selv medskaber af Ethereum, som er den næststørste kryptovaluta efter Bitcoin, og i dag er han præsident for Web3 Foundation, som er en organisation, der forsøger at støtte og udbrede Web 3.0-teknologier.
Betydningen af Web 2.0 og Web 3.0
Hvorfor begyndte folk at bruge sociale netværk på internettet?
Der er mange årsager til, at folk begyndte at benytte sig af sociale og professionelle netværk på nettet. En af årsagerne er, at det øger folks mobilitet – såvel globalt som socialt. Med et onlinenetværk kunne man med Web 2.0 vedligeholde kontakter på tværs af landegrænser. På den måde kunne internettets anden generation medvirke til at skabe kontinuitet i ens liv: Man kunne ringe kvit og frit til hinanden via Skype, man kunne skrive med hinanden via en af de mange messenger-funktioner, man kunne debattere med hinanden over Facebook, eller man kunne vise hinanden opmærksomhed med en kort besked eller et hurtigt tillykke med fødselsdagen til bekendte, som man udelukkende holder kontakt til via de sociale medier.
Sociale netværk kan ligeledes være med til at øge den sociale mobilitet, fordi de demokratiserer adgangen til viden. Har man adgang til en computer, kan man få adgang til viden fra hele verden, og man kan endda selv være med til at publicere viden og dermed påvirke den måde, hvorpå viden skabes og defineres. Desuden er der på nettet stor frihed til at definere og præsentere sig selv, og man kan således fremstille sig, som man har lyst til.
Hvilken betydning har Web 2.0 haft for unge mennesker?
I et sociologisk studie fra 2006 (se kilder) konkluderede ph.d. ved School of Information ved University of California danah boyd, at årsagen til de sociale netværks popularitet dengang først og fremmest var, at de fysiske rum var for overvågede og kontrollerede til at kunne fungere som platforme for fri socialitet. I et rum som MySpace var der langt mere frihed, og derfor voksede de sociale netværks popularitet dag for dag. Boyds konklusion omkring de unges adfærd i 2006 lød således: “Unge skaber ikke digitale offentligheder for at skræmme forældrene. De gør det, fordi de mangler ungdommelige rum – steder at samles og se og blive set af jævnaldrende. […] At begrænse de unge til kontrollerede rum resulterer typisk i oprør og i nedbrudt tillid.”
I Faktalink-artiklen “Unge og sociale medier” kan du læse mere om, hvordan tendensen har udviklet sig siden de spæde år (https://faktalink.dk/titelliste/unge-og-sociale-medier).
Hvilken betydning har Web 2.0 haft for økonomien?
Med Web 2.0 opstod, hvad nogle betegner som en ny økonomi. Nu var det ikke brugerne, der betalte for den udbudte service. Faktisk kunne man sige, at begrebet ‘bruger’ blev udvandet, da man ikke længere alene var bruger, men i stedet medproducent.
Professor Yochai Benkler skriver i sin bog The Wealth of Network (se kilder), at der er tale om et nyt økonomisk system – hverken kommunisme eller kapitalisme, men en økonomi baseret på samarbejde. Også virksomhedsstrategerne Don Tapscott og Anthony D. Williams anfører i bogen Wikinomics: How Mass Collaboration Changes Everything (se kilder), at samarbejde er nøgleordet i fremtidens økonomi. Det anføres allerede i titlen, at det handler om at kombinere Wikipedias ånd med økonomisk tænkning.
I den optik kunne websites som Wikipedia, MySpace og YouTube måske opfattes som frontløbere for en ny produktionsmåde og et i stigende grad samarbejdende samfund. Det særlige ved denne form for økonomi er, at den bygger på en ressource – produktionen af frivillige fællesskaber – som de traditionelle virksomheder har svært ved at skabe og kontrollere, fordi de sædvanligvis bygger deres produktion op omkring kontrollerede arbejdsgange.
Men selvom sociale medier og andre platforme som udgangspunkt er gratis, tjener virksomhederne bag masser af penge alligevel. Det skyldes, at de kan videresælge de data om brugerne, som genereres, når vi deler information om os selv – ikke kun direkte i form af opslag, men også indirekte i form af de links og andre sider, vi klikker på. Alt det kan du læse mere om i Faktalink-artiklen om “Big data” (https://faktalink.dk/titelliste/big-data).
Hvordan kan man tjene penge på Web 2.0?
Hvor man tidligere hovedsageligt har tjent penge på licenser og patenter, skal man fremover vænne folk til, at det er igennem samarbejde om at udbygge viden, at vi alle og samfundet som sådan bliver rigere. Det er selvsagt en proces, og som det ser ud i dag, betyder det, at de få virksomheder, der kan forstå at tjene penge på autonomt og ukontrolleret samarbejde, bliver milliarder værd. Det betyder, at en vidensportal som Wikipedia bliver værdifuld, fordi den fungerer som en platform, der gør det muligt at styre brugernes frivillige og spontane samarbejde.
Det afgørende i denne nye økonomi er altså, at man er i stand til at forme og designe en platform, der stimulerer spontaniteten. Sites som Wikipedia og Facebook tjener rent faktisk penge på at udbyde plads til kontinuerlig spontan kreativitet og interaktion, nemlig via de reklamer, andre virksomheder køber på disse sites. Det samme gælder for reklame og kommunikation generelt i Web 2.0-tidsalderen. Hvis man skal benytte brugernes spontanitet og produktivitet som reklamemedium, må man designe budskaber, som bruges og spredes ved, at de for eksempel er sjove, nyttige, kontroversielle eller lader sig bruge som kanaler for kommunikation og socialitet. Nogle kalder dette nye økonomiske system for informationsøkonomi, andre for etisk økonomi og andre igen for Wikinomics.
Hvilken betydning kan Web 3.0 få?
Hurtighed, hemmelighed, hjælpsomhed og tilgængelighed. Med de fire ord kan betydningen af Web 3.0 bedst opridses:
- Det hurtige drejer sig om den hastighed, hvormed teknologien er i stand til at filtrere information og give brugeren hurtigere og mere relevante resultater. Det sker bl.a. takket være kunstig intelligens og maskinlæring (når man giver computeren evnen til selv at lære uden at være programmeret til det).
- Det hemmelige drejer sig om den sikkerhed, hvormed brugeren kan anvende internettet, uden risiko for at blive overvåget eller hacket.
- Det hjælpsomme drejer sig om den brugervenlighed, som teknologien kan bidrage med i dag. Brugeroplevelsen foregår på et helt individuelt niveau, idet teknologien er i stand til at finde, filtrere og tilpasse al tilgængelig information på få millisekunder.
- Det tilgængelige drejer sig om, at applikationer bliver tilgængelige på enhver enhed, som er forbundet til internettet, og Web3 er derfor for alvor allestedsnærværende – noget, som 5G-teknologien giver mulighed for.
Læs mere i Faktalink-artiklen om 5G og mobile netværk (https://faktalink.dk/5g-mobile-netvaerk)
Hvad er de største forskelle fra Web 1.0 til Web 2.0 til Web 3.0?
I artiklen “Hvad hvem hvor Web3” på Kommunikationsforum (se kilder) beskriver Gavin Wood, ideologen bag Web3, den historiske udvikling på internettet som et resultat af forskellige grader af centralisering og decentralisering. Som det skitseres i artiklen, var det oprindelige Web 1.0 konstrueret som et “decentralt kommunikationsnetværk”, som kunne modstå et omfattende atomangreb. Oven på dette decentrale internet begyndte virksomheder som Google og Facebook at bygge søgemaskiner og sociale netværk, som i starten nød godt af internettets decentrale struktur. “Men efterhånden som disse servicer blev større, mere magtfulde og rigere, begyndte de at lukke sig om sig selv for at skabe stærkt centraliserede monopoler,” som det fremgår af artiklen.
Videre lægger Gavin Wood vægt på, at Web 2.0 i sine unge år var en “boblende decentraliseret suppe af bloggere, youtubere, podcastere og billeddelere, men ret hurtigt blev alt dette indhold suget ind i centraliserede og magtfulde virksomheders servere”. Han ser selv resultatet som det internet, vi kender i dag med “datalækskandaler, manipulerende algoritmer, filterbobler og absurd rige og magtfulde techmilliardærer”. Det er denne udvikling, han ønsker, at Web 3.0 kan gøre op med én gang for alle – altså udviklingen fra et decentralt internet til et internet, der bliver ‘spist op’ af centrale aktører.
Hvad har Web 3.0 med tillid at gøre?
I Kommunikationsforums artikel “Hvad hvem hvor Web3” (se kilder) skriver journalist Peter Svarre følgende om fænomenet: “Kort sagt er Web3 et forsøg på at anvende blockchainteknologier til at decentralisere internettet, tage magten fra internettets fede katte og give den tilbage til skaberne af indhold og alle os almindelige brugere på internettet.” Han uddyber, at det for Web 3.0’s mest højtråbende ideologer ikke bare handler om en omkalfatring af internettet, men om et opgør med alle menneskeskabte autoriteter og politiske systemer: “Web3 er nemlig ikke bare en decentralisering af internettet, men i sin yderste konsekvens en decentralisering af tillid og autoritet overalt.”
Er du biblioteksbruger eller elev?
Author: Kristy Johnson
Last Updated: 1697897403
Views: 1055
Rating: 4.3 / 5 (117 voted)
Reviews: 92% of readers found this page helpful
Name: Kristy Johnson
Birthday: 1961-01-22
Address: 456 Dale Villages, Dawnstad, MO 54202
Phone: +4667880855702062
Job: Paramedic
Hobby: Puzzle Solving, Video Editing, Sculpting, Golf, Badminton, Cycling, Chess
Introduction: My name is Kristy Johnson, I am a vibrant, dedicated, dear, audacious, apt, capable, frank person who loves writing and wants to share my knowledge and understanding with you.